Sådan spotter du, om din squash er giftig

kvinde, der har kvalme og ondt i maven

SQUASH ER LÆKKERT – men i det her tilfælde skal du være obs.

© iStock

Lige nu vælter det frem med squash – hvis du har dem i haven, kan du sikkert høste dem i massevis. Også i butikkerne kan du finde den grønne fætter til en god pris.

Squashsæsonen er over os, og det er drønlækkert.

Men vidste du, at squash faktisk kan danne bitterstoffer, i form af cucurbitaciner, der kan gøre dig akut syg?

Det lyder voldsomt, men det er sandt: Nogle squash har så meget af stoffet cucurbitacin, at du kan få mavesmerter, diarré og opkast, hvis du spiser dem.

Læs også: Squash – genial genvej til færre kalorier

Hvordan ved du, om din squash er giftig?

Her bliver du nødt til at smage dig frem.

Smager din squash bittert eller metallisk? Så indeholder den højst sandsynligt for meget af det giftige bitterstof cucurbitacin.

Husk derfor altid at smage på squashen, inden du tilbereder den – uanset om du griller den, river den og putter den i bolledej eller i varme retter.

Hvis du får en squash, der smager bittert eller metalagtigt, så spyt den ud med det samme, og smid den i skraldespanden.

En giftig squash kan nemlig gøre dig syg, selv ved en enkelt mundfuld. Det gælder både rå og tilberedt squash.

Her skal du også være obs

Det er ikke kun squash, du skal være opmærksom på.

Også syltede agurker, asier og græskar samt græskarmarmelade kan indeholde cucurbitaciner - så dem bør du også smage på, før du tilbereder dem.**

Kilde: Fødevarestyrelsen.