Verdens bedste juice-kur
Trænger du til en ægte juice-indsprøjtning? Velkommen til verdens bedste juice-kur. I tre dage booster du din krop med I FORMs specialkomponerede juice-opskrifter fyldt med naturens kraftfulde næringsstoffer.
Trænger du til en ægte juice-indsprøjtning? Velkommen til verdens bedste juice-kur. I tre dage booster du din krop med I FORMs specialkomponerede juice-opskrifter fyldt med naturens kraftfulde næringsstoffer.
Tanken om at kunne skylle kroppen igennem og rense den for giftstoffer, er besnærende, men der findes desværre ingen diæt, der overnight kan skylde affald ud af kroppen og detoxe dig. En hurtig juicekur omstiller hverken dit stofskifte eller ændrer radikalt på din tarmflora.
Alligevel kan det engang imellem være rart i en kortere eller længere periode at give sin krop en pause – holde ferie fra sine (u)vaner. En vane er ligesom en tiltrampet sti, som du følger helt uden at tænke over det. Når du bevidst vælger en anden vej, sker der noget – især mentalt.
Når du over nogle dage siger nej til ritualer, du måske troede var umulige at lægge på hylden, har det den effekt, at du pludselig bliver meget bevidst om, hvad du normalt går og spiser, og på om dine vaner får dig tættere på eller længere væk fra dine mål. Det er derfor oplagt at bruge vores 3 dages juicekur til at mærke efter, hvordan kroppen reagerer – og fornemme, hvordan dine sanser og sultfornemmelse vækkes. Efter en pause fra den daglige ration søde sager, vil du måske pludselig mærke ikke at have brug for nær så meget sukker for at få tilfredsstillet din søde tand.
Du skal ikke hoppe på juicekur for at straffe dig selv for at have spist for mange påskeæg eller dykket for dybt i skålen med fredagsslik, men fordi du har lyst til at sende din krop en kærlighedserklæring.
Hvis du har fået lyst til at prøve kræfter med vores juicekur, skal du indstille dig på tre dage på flydende kost. Til gengæld får du masser af sunde råvarer smækfyldt med vitaminer og mineraler.
Du bliver tanket op med råvarer, fx bær, der indeholder ekstra mange antioxidanter, i form af C-vitamin og bioaktive plantestoffer, som man formoder har adskillige sunde virkninger på kroppen. Blandt andet tyder celleforsøg og dyreforsøg på, at antioxidanter kan have en positiv indvirkning på risikoen for at udvikle kræft, hjerte-karsygdom og hjernesygdomme som demens og alzheimers. Den samme effekt er endnu ikke påvist hos os mennesker, men sunde er bærrene i hvert fald.
Vi har beriget flere af juicerne, så du får masser af protein, hvilket bidrager til at øge og vedligeholde muskel- og knoglemassen.
Læs mere om 5:2-kuren her.