Er det bæredygtigt at træne i bambustøj?
Bambustøj er her og der og alle vegne. Den bløde beklædning er hypet som både bæredygtigt og antibakterielt, men vi har sprugt en antigreenwashing-eskpert, hvorvidt man kan stole på de mange løfter.
Bambustøj er her og der og alle vegne. Den bløde beklædning er hypet som både bæredygtigt og antibakterielt, men vi har sprugt en antigreenwashing-eskpert, hvorvidt man kan stole på de mange løfter.
Nej, det er ikke bedre end andre slags tøj.
Bambustøj må faktisk slet ikke kaldes bambus, da tøjet reelt er viskose.
Det fremgår af EU's fiberforordning, da der, pga. forarbejdningen, ikke er mange egenskaber tilbage fra den seje, grønne plante, når den først er blevet til tøj.
Bambus er en stenhård plante, som kun kan blive blødt tekstil, hvis den brydes fuldstændig ned med nogle ekstremt skrappe kemikalier.
Læs også: Sådan slipper du af med skadelige kemikalier i hverdagen
Derfor kan ideen om, at bambus er mere bæredygtig eller grøn, lige så godt skrottes først som sidst. Stoffet er viskose og ikke et naturmateriale, selvom mange tror det, og det er blevet solgt sådan.
Uanset om fibrene stammer fra bambus, hør, bomuld eller noget andet, så ligger den største klima- og miljøbelastning i virkeligheden i forarbejdningen af fiberen og tøjets samlede livscyklus.
Altså om vi bruger det meget og længe.
“Når bambus markedsføres som bæredygtigt, naturligt eller antibakterielt, så er det heller ikke korrekt. Først og fremmest må man ikke markedsføre produkter eller virksomheder som ‘bæredygtige’, og derudover forsvinder ‘naturligheden’ eller andre af plantens egenskaber i forarbejdningen,” siger Tanja Gotthardsen, der er antigreenwashing-specialist.
Læs også: Er der forskel på klima og miljø?
Fordi det er i bearbejdningen og livscyklus, at det helt store aftryk ligger, er det svært at sige noget gyldigt om, at én fiber skulle være bedre end en anden.
“Det er snarere et forsøg på at fortælle folk, at de kan blive ved med at forbruge tøj, som de plejer, hvis bare de køber de rigtige materialer. Det står i vejen for den vigtigste samtale, netop hvor meget tøj vi overhovedet har brug for,” siger Tanja Gotthardsen.
Det vigtigste, du kan gå efter, når du leder efter træningstøj, er i stedet, om det passer rigtigt og er behageligt at have på, så du kan bruge det rigtig længe frem for at købe nyt igen om et halvt år.
Man ved, at pasform og komfort er de vigtigste faktorer for, at vi bruger vores tøj.
Desværre er der meget tøj, der ikke er lavet til at være rigtigt behageligt, og det betyder, at det ender med at samle støv, hvilket er spild af tøj, penge og dyrebare naturressourcer.
Kilde: Tanja Gotthardsen, antigreenwashing-specialist