Klimakatastrofe, miljøsvineri og global opvarmning. Kært barn har mange navne, men lige i dette tilfælde er der faktisk tale om to forskellige børn. På en måde i hvert fald.
FORSKEL? Når vejret bliver varmere, og vi oplever mere ekstreme vejrfænomener som orkaner, tørke og skovbrande, så er det klimaet, der forandrer sig og ikke miljøet.
Det er der faktisk – samtidig med at de to ting ofte hænger tæt sammen, og at man ikke altid har skelnet så nøje mellem de to.
Forvirret? Lad os prøve med en enkel definition: Klima betegner atmosfærens normale tilstand et givent sted, mens miljø kan bruges om alle de ydre forhold, der påvirker mennesker og andre organismer.
Derfor kan man sige, at klimaforandringerne – som jo heller ikke er det samme som klima – er et af flere globale miljøproblemer, men fordi klimaforandringerne er så massive, giver det også god mening at placere dem i deres egen kategori.
Du kan altså have miljøproblemer, der ikke har noget med klima at gøre, mens du også kan have miljøproblemer, der påvirker klimaet. Dét, du ikke kan sige, er, at alle miljøproblemer er klimaproblemer.
Er alt det her så vigtigt for dig, der måske bare gerne vil gøre noget godt for både klima og miljø?
Ja, det er det sådan set, for selvom de to ting næsten altid går hånd i hånd – sådan at hvis du gør noget godt for klimaet, gør du også noget godt for miljøet – så er der også undtagelser.
Når man gerne vil anlægge solcelle- og vindmølleanlæg (som jo nedsætter vores behov for fossile brændstoffer og dermed er en bonus for klimaet) i naturområder, så kan det udfordre biodiversiteten i det område og indirekte skade miljøet.
Forvirret? Vi har samlet en række eksempler, der kan gøre dig skarp på forskellen mellem klima og miljø.
... et miljøproblem. Hvis man alene kigger på de unedbrydelige fluorstoffer, som har modtaget øget opmærksomhed de sidste par år, udgør de ikke i sig selv et klimaproblem, men de er et miljøproblem de steder, hvor indholdet af PFAS-stoffer overskrider de fastsatte grænseværdier. Og så er der altså også lige den krølle på halen, at opgørelser fra det amerikanske Environmental Protection Agency har vist, at der under fremstillingen af PFAS-stoffer udledes chlordifluormethan, som er en drivhusgas, der er omkring 5.000 gange mere potent end CO2. Så indirekte er de altså også et klimaproblem.
.. et miljøproblem. Når vi hører om øer af plastik i Stillehavet, der er større end Danmark, så hører vi om et miljøproblem, fordi plastik skader det lokale dyreliv og kan forurene omgivelserne. Og så er der alligevel et men: Under produktionen af plastik udledes der CO2.
... et miljøproblem. På samme måde, som klimakrisen kan siges at være et miljøproblem. Biodiversitetskrisen – som dækker over tab af artsrigdom kloden over – bliver ofte kaldt en krise oven i krisen, og det er ikke helt forkert. Det er en miljøkrise, der først og fremmest er opstået, fordi vi mennesker har udryddet levesteder for dyr og planter, og den er så stor, at den i lighed med klimaforandringerne giver mening at udskille til sin egen kategori.
... et klimaproblem. Alle udledninger af gasser, der bidrager til drivhuseffekten, er et klimaproblem. Det varmere vejr kan så forårsage eller forstærke lokale miljøkriser – deriblandt også biodiversitetskrisen. Sammen med CO2 bliver der desuden udledt luftforurenende stoffer, og de er skadelige for miljøet såvel som folkesundheden.
KILDE: Lars Kjerulf Petersen, seniorforsker og ph.d. ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
I FORM nr. 13/2023