Træn dig klar til sneen
Prøv kræfter med vinterens mest effektive træning: langrend. I FORM guider dig til, hvordan du bedst kommer i gang på skiene.
Prøv kræfter med vinterens mest effektive træning: langrend. I FORM guider dig til, hvordan du bedst kommer i gang på skiene.
Først og fremmest skal du træne de muskler i overkroppen, der spiller den centrale rolle under langrend. Du kan sagtens bruge din egen kropsvægt som belastning. Gode øvelser er fx armbøjninger, mavebøjninger og dips, hvor du sænker dig ned med armene, mens du holder fast i noget bag dig.
Armhævninger, hvor du fokuserer på at holde kroppen lige, giver styrke i bryst, arme, skuldre, mave og ryg. Mavebøjninger styrker mavemusklerne, og dips gør dig stærkere i den brede rygmuskel.
Du kan også blive klar til langrend ved at efterligne bevægelsen i en romaskine. Har du ikke sådan en, kan du lave en substitut ved hjælp af en elastik, som du fastgør foran dig i skulderhøjde og derefter trækker tilbage, mens du holder fast i hver ende af båndet.
En crosstrainer er rigtig god, da du – præcis som ved langrend – træner konditionen, samtidig med at du styrker musklerne i arme, skuldre og ryg. I nogle træningscentre er der dukket særlige maskiner op, specifikt designet til skitræning. Bl.a. arbejder du med rigtige skistave i den nye Thorax Trainer.
I sommerhalvåret træner elitesportsudøvere meget på rulleski, men træningsformen er også ved at blive et hit hos motionister. Bevægelserne ligner langrend virkelig meget, så træningen kan næsten direkte overføres til langrend i sne. Bl.a. træner rulleski balancen og stabiliteten i mave og ryg. Se også hvordan du med rulleskøjtetræning kan blive klar til langrend.
Selv stavgang kan gøre kroppen langrendsklar, men så skal du også virkelig at tage fat med stavene.
"Stavgang træner hele kroppen på samme måde, som når du løber langrend, bare mindre heftigt. Den bedste effekt får du ved at sætte staven foran foden og lægge vægten over på samme ben, mens du skubber dig fremad med staven. Armene skal hjælpe til, så du får større fremdrift end uden stavene", fortæller Rikard Grip, tidligere træner for det svenske damelandshold i langrend.