Først var det mor Bonnie, der var mest bidt af sport. Men da Marie-Louise tæt på de 30 fik lyst til en udfordring, blev det starten på et træningsfællesskab af den seriøse slags.
MAKKER-MOTION – “Vi hjælper hinanden så meget, og vi får ordnet hele verdenssituationen, når vi træner,” siger Marie-Louise, der træner triatlon med sin mor.
Hvor kender du din træningsmakker fra?
“Hun har født mig! Det er min mor.”
Hvordan kom I i gang?
“Min mor har altid været meget sporty og løbet meget. Da jeg var 27 år, var vi i Amsterdam for at se hende løbe et maraton. På det tidspunkt dyrkede jeg ikke seriøs sport, og jeg havde en mindre alderskrise. Da vi sad og spiste frokost efter løbet, sagde min mor: ‘Der er faktisk et maraton i Barcelona på din fødselsdag. Det gør vi!’. Og sådan kom jeg også i gang.”
Hvad træner I?
“I begyndelsen var det maraton. Et par år senere meldte jeg mig til en halv ironman. Min mor har altid haft vandskræk, men så sagde jeg til hende: ‘Den eneste måde, du kan komme over det på, er at melde dig til en konkurrence (med svømning, red.), som du skal være klar til.’ Året efter lavede vi en halv ironman sammen. Siden er det blevet til adskillige maratoner og triatloner rundt om i verden.”
MAKKER-MOTION - “Lige når man løber over målstregen, kan vi ikke få luft. Der er sved og snot ud over det hele, og vi græder. Vi er så pavestolte af os selv.”
Hvordan bruger du din makker?
“I og med at vi ikke er på samme niveau – jeg er 41, og min mor er 74 – har vi en personlig træner, der lægger et løbeprogram for os hver. Men vi presser alligevel hinanden. Hvis fx min mor skal svømme et interval, skal jeg svømme den dobbelte distance. Så vi lægger altid sjove konkurrencer ind i træningen. Jeg elsker at træne med min mor, og jeg ved, at hun har det på samme måde.”
Hvordan har træningen ændret jeres forhold?
“Vi er kommet tættere på hinanden, for nu har vi noget tilfælles, som vi kan snakke om i timevis. Vores drivkraft er, at vi gerne vil udfordre os selv. Det er en mental sejr at opnå et mål, vi har sat os. Jeg oplever udenforstående sige: ‘Det er jo sindssygt,’ men med min mor føler jeg mig hørt og forstået. Det er så vigtigt at have en ligesindet, der forstår én, og jeg har min mor.”