Sådan kickstarter du din træning efter ferien

Find tilbage til de gode træningsvaner efter ferien. Vi giver dig de bedste tips, så din træning bliver nemt og overskueligt.

Kvinde der træner hjemme foran sin computer

VIL DU I GANG MED AT TRÆNE? Vi har samlet de bedste råd til, hvordan du kommer i gang efter en pause.

© iStock

Uger med god mad, vin, afslapning og måske også en lille pause fra træningen er slut. Ferien er forbi, og du vil gerne tilbage i form og i gang med træning igen.

Men selvom du er både veludhvilet og har masser af motivation til at komme i gang med at træne, så kan det være svært at komme tilbage til rutinen og de gode vaner igen.

Så hvad er den bedste vej at gå, hvis du gerne vil gøre træning til en del af din dagligdag – og undgå at gå kold i din træning, inden den overhovedet rigtigt er begyndt?

Det kigger vi på her, så du kan komme i gang med at træne igen.

Sæt barren lavt

De fleste af os kender det sikkert. Efter en pause fra træning sætter man forventningerne alt for højt:

Jeg vil både løbe lige så langt, løfte lige så tungt og kunne tage lige så mange armbøjninger, som inden ferien.

Det er selvfølgelig godt at være ambitiøs, fortæller Nikolaj Bach, der er personlig træner og bachelor i medicin med industriel specialisering. Men det er ikke godt at være overambitiøs, hvis det er en forhindring for overhovedet at komme i gang og holde fast i træningen:

“Den bedste træning er den, man får lavet. Derfor er det bedre at starte let ud end at være for overambitiøs og gå kold undervejs,” siger Nikolaj Bach.

Så i stedet for at forvente, at du skal træne fem gange om ugen og give den absolut maks gas, så er hans råd at sætte barren lavt. Det gør det både nemmere at vende tilbage til træningen og at få bygget en god rutine op.

Gør det overskueligt

Når ferien er slut og arbejdet og dagligdagen melder sig igen, kan det være svært at finde tid til træning.

Det er derfor alfa omega at gøre træningen overskuelig og nem, mener Nikolaj Bach.

Planlægger du for eksempel, at du skal stå i træningscenteret kl. 6 de fleste morgener? Super fedt, hvis du kan holde det ved lige!

Men måske du lige skal spørge dig selv: Føles det overskueligt over det næste halve år?

Hvis ikke, så sæt forventningerne efter det, du tænker, du kan holde ved lige på den lange bane.

Den træning, du kan gøre til en vane over lang tid, slår altid det, du kan gøre meget af, i en kort periode.
— Nikolaj Bach, personlig træner.

Du behøver nemlig ikke træne hver dag for at få noget ud af det. Det vigtigste er, at du kan sætte et mål, som du kan overholde i det lange løb.

Så er det to effektive træningspas om ugen, som er realistisk for dig, så gå med det. Det kan du nemlig sagtens få en masse god træning og sundhed ud af.

Det må ifølge Nikolaj Bach godt føles en lille smule uambitiøst i starten. Der er jo ingen, der siger, at du ikke må skrue op og lave mere undervejs.

Kom hele kroppen rundt

En anden ting, du skal tænke på, når du skal i gang med at træne, er, at det er vigtigt med et program, der kommer hele kroppen rundt.

På den måde gør det heller ikke så meget, hvis du kun har tid til træning få gange om ugen, pointerer Nikolaj Bach.

Læs mere: Derfor er efter sommerferien det perfekte tidspunkt at begynde at træne

Efter en pause skal kroppen også lige vænne sig til træning igen.

Husk derfor at starte let ud og ikke presse dig selv så meget, som du plejer.

“Rent fysiologisk er der ikke nogen grund til at træne så hårdt, at du er mega øm mange dage efter,” siger Nikolaj Bach.

Det vil nemlig gå ud over din træning dagene efter – hvilket kan gøre det sværere at komme tilbage til træning. Og mega hård træning er faktisk ikke nødvendigt, når du starter op efter en ferie. For når man har holdt pause, skal der ikke lige så meget træning til, før det har en effekt.

kvinde gør klar til online træning i sin stue

ONLINE TRÆNING | Få træningen klaret hjemme på stuegulvet.

© iStock

Tilbage til træning

En let måde at gøre din træning overskuelig og nem er med hjemmetræning. Det ved vi – og derfor har vi et et helt univers med træningsvideoer, du kan sætte på hjemme i stuen. Det hedder Quick Fit, og du finder det lige her.

Med vores Quick Fit-programmer får du over 60 forskellige træningsvideoer, som du kan lave hvor som helst – også når tiden er knap.

Quick Fit-programmerne er mellem 10 og 30 minutter lange, og de giver dig dermed mulighed for at starte roligt op. Prøv for eksempel vores mest populære program, hvor du på bare 10 minutter får pulsen op og mærker hele kroppen.

Du skal bare følge I FORMs træner på skærmen, som guider dig igennem programmet fra start til slut – nemt og overskueligt. Du kommer igennem de vigtigste muskelgrupper, og du kan lave alle øvelserne hjemme på stuegulvet uden noget udstyr – lige når det passer dig.

Der findes programmer for både begyndere og øvede på 10, 20 og 30 minutter, så du gradvist kan øge din træning og løbende skifte fra begynder til øvet-niveau.

Det er supernemt, sjovt og gør træningen overskuelig og nem at komme i gang med.

Se alle programmerne her.

Vælg det sjove først

Har du svært ved at genfinde motivationen til at træne – eller går du kold efter et par uger – så har den personlige træner et godt råd til dig: Start med det sjoveste!

"Det er helt okay at lave mere af det træning i opstartsfasen, som man synes er sjovest. Hvis det hjælper dig med at komme i gang og få gjort træningen til en rutine, så kan det måske kickstarte motivationen til at vende tilbage til at træne igen," siger Nikolaj Bach.

Vil du gerne prøve en sjov og hurtig træning? Så prøv vores Quick fit-programmer her.

Du kan afspille træningsvideoerne på din telefon ude i det fri – eller caste dem på dit TV, mens du giver den gas hjemme i stuen. Videoerne finder du i vores træningsunivers, og der er MANGE at vælge imellem, så træningen aldrig bliver kedelig. Og finder du et program, som du er særlig vild med, så gem det som favorit, så du kan vende tilbage til det.