Hvordan motiverer jeg mig selv til hjemmetræning?
At træne hjemme er nemt, effektivt og væsentligt billigere end et træningscenter – her er 6 gode tips at komme i gang.
At træne hjemme er nemt, effektivt og væsentligt billigere end et træningscenter – her er 6 gode tips at komme i gang.
Med dit mål nedfældet på et stykke papir kan du holde guleroden foran dig hele vejen. Vil du tabe dig, blive fysisk stærkere, eller drømmer du om mere energi i hverdagen? Sæt nogle realistiske delmål, og husk, at små sejre fører til store resultater.
Fleksibilitet er en af de store fordele, men den kan også spænde ben for dig. Uden fastlagt træningstid er det let at springe over. Lav en træningsplan, og sæt den i kalenderen. Fortæl dig selv (og dine omgivelser), at andre ting må planlægges rundt om aftalerne.
Læs også: Sund Hver Dag – 28-dages plan med kost og motion
Bliver du glad i låget af at danse? Får du power af boksning? Det, du synes er sjovt, er der større chance for, at du får gjort. Så eksperimentér, til du finder dine greatest hits inden for hjemmetræning. En god podcast eller et afsnit af din yndlingsserie kan gøre underværker, mens du sveder.
Det tager tid at lave nye rutiner, ikke mindst hjemme, hvor du let bliver distraheret. Så giv dig selv plads til at komme roligt ind i de nye vaner, og start ikke for hårdt op, så du ender med at blive overvældet og opgive. Lidt har også ret, og du kan altid fylde mere på, når det går godt.
Læs også: Så længe tager det at få en ny vane
Du behøver ikke at købe alt muligt udstyr, men en yogamåtte, nogle håndvægte eller elastikker kan signalere til dig selv, at her er du “in the zone” og motionerer.
Den største motivation i verden er at se resultater. Brug en træningsdagbog eller app til at notere, hvad du laver, og din fremgang. Selv små fremskridt som at kunne lave flere gentagelser eller løfte tungere vægte kan booste lysten til mere motion.