Er det mest effektivt at træne morgen eller aften?
Har du også tænkt over, hvornår på dagen du egentlig får mest ud af din træning? Svaret kommer her.
Har du også tænkt over, hvornår på dagen du egentlig får mest ud af din træning? Svaret kommer her.
Godt spørgsmål! Svaret kommer an på, hvad du vil have ud af din indsats.
De fleste af os præsterer bedst om eftermiddagen. Så hvis du går efter at sætte rekordtid på løberuten, er det måske søndag eftermiddag, distancen skal stås. Her har vi ofte fået en god nats søvn, og der dukker måske heller ikke så mange forhindringer op i løbet af dagen, som der kan gøre på en hverdag.
Mangler du inspiration? Find videotræninger der passer til dig og dit niveau her
Mange eliteatleter lægger netop deres træning om eftermiddagen, hvilket ifølge forskere på Københavns Universitet er klogt, da kroppen bedre kan udnytte de næringsstoffer, du har indtaget i dagens løb, og du ofte vil føle dig mere oplagt.
Men er du på udkig efter andre fordele, kan det være smartest at sætte alarmen til en tidlig morgentræning. Når du dyrker motion, udskiller kroppen nemlig adrenalin. Er du tidligt i sving, giver træningen dig således energi og hjælper dig med at blive klar til dagens øvrige opgaver.
Desuden udløser motion endorfiner og serotonin, der hjælper hjernen med at fungere bedre, samt en række andre gode signalstoffer, som sender dig godt i gang med dagen.
Døjer du med søvnproblemer, peger forskning også på, at du bedre kan regulere dit søvnmønster, hvis du starter morgenen med at træne. Helst udendørs, fordi dagslyset hjælper din døgnrytme.
Kilde: Marina Aagaard, master i fitness og træning