“Nu kan jeg løbe 30 minutter uden pause – før var det 3”
Flere gange har Sidse forsøgt at lære at løbe uden held. I FORMs 5 km-løbeprogram på 12 uger var tilpas overskueligt til, at det skulle have et skud.
Flere gange har Sidse forsøgt at lære at løbe uden held. I FORMs 5 km-løbeprogram på 12 uger var tilpas overskueligt til, at det skulle have et skud.
Det er ikke, fordi 46-årige Sidse ikke motionerer. 2-3 gange om ugen styrketræner hun med vægte i et center. Der er hun og kroppen på hjemmebane.
Men når hun ser en løber, der nærmest som en gazelle springer gennem parken, bliver hun draget af synet.
Derfor satte hun sig for selv at gøre forsøget og lære at løbe med I FORMs løbeprogram til 5 km. Skulle missionen endelig lykkes?
Hvordan har det været at følge løbeprogrammet?
“Det har været fint. Noget af det vigtigste var, at jeg havde forpligtet mig – det gjorde en forskel. Det gælder om at forpligte sig på en eller anden måde.”
Hvad har hjulpet dig, når du mødte modstand?
“Der har været dage, der var hårde, eller hvor det var svært at få passet løbeturen ind. Men så har jeg sagt til mig selv, at jeg kommer bagud, hvis jeg springer over: ‘Det er kun 12 uger, så bid tænderne sammen’.”
Hvad har du opnået?
“Jeg har fået det ud af det, at jeg nu kan løbe 30 minutter uden pause. Før var det tre.”
“Håbet var at få afklaret, om jeg kunne blive løber eller ej. Jeg må konstatere, at det kunne jeg.”— Sidse, har fulgt 5 km-løbeprogrammet
Hvordan føles det at løbe?
“Jeg synes stadig ikke, det er let at løbe. Derfor har jeg holdt tempoet nede for ikke at få sidestik, og det har jeg heller ikke fået. Andre løber som gazeller, så hvad er der galt med mig, siden det skal være så tungt?”
Hvad vil du tage med dig fremover?
“Det er lykkedes at løbe i 30 minutter, så jeg har tænkt mig at fortsætte for at se, om jeg kan få en lettere oplevelse med at løbe, end jeg har nu. Der sker jo noget med konditionen, når man bliver ved.”
Læs også: Hvad er en god 5 km-tid? Se skema med tider efter alder