Her er motionsformerne, der virker bedst mod astma
Dyrk både yoga og aerob træning, hvis du lider af astma. Ny forskning viser, at kombinationen er ideel til at forbedre lungefunktionen hos voksne astmatikere.
Dyrk både yoga og aerob træning, hvis du lider af astma. Ny forskning viser, at kombinationen er ideel til at forbedre lungefunktionen hos voksne astmatikere.
At motion er godt for sundheden, er ingen nyhed. I de seneste år har man slået fast, at det også gælder for personer, der lider af astma.
Nu præciserer et nyt studie, hvor vigtigt det er at lægge den rette motionsform ind som en del af astmabehandlingen. Eller rettere: motionsformer.
Det er nemlig i mikset af forskellige typer af træning, at resultaterne sker.
"Åndedrætstræning kombineret med aerob træning og yoga ser nemlig ud til at være særligt fordelagtigt,” siger hovedforfatter Shuangtao Xing fra Henan Normal University i Kina.
Tidligere blev motion anset for at være potentielt farlig for personer med astma. Man troede, at det kunne udløse eller forværre astmaanfald.
I de senere år har flere mindre undersøgelser dog afsløret, at træning faktisk kan forbedre både åndedrættet og træningskapaciteten.
I dette studie så forskerne på 28 tidligere studier af astmatikeres udbytte af forskellige træningsformer- og kombinationer.
Resultaterne blev samlet i én analyse for at finde træningen med størst effekt. Og her vandt altså kombinationen af aerob træning, yoga og åndedrætstræning.
Forskerne håber, at den nye viden vil nå ud til verdens 334 millioner astmapatienter.