Uanset om du gør det for at tabe dig, for at få større muskler, for at øge konditionen, for at holde dig sund, eller slet og ret fordi du synes, at det er sjovt, så forandrer motion dig.
STÆRKERE MUSKLER, BEDRE IMMUNFORSVAR OG BEDRE SØVN - er blot nogle af de ting, der sker, når du motionerer
Efter 10-15 min. opvarmning kan kroppen opnå en optimal temperatur. Den øgede temperatur får de kemiske processer og energiprocesserne til at forløbe hurtigere, så vi kan præstere bedre. Opvarmningen gør også, at ledvæsken øges, og muskler, sener og bindevæv bliver mere elastiske. Det nedsætter skaderisikoen markant.
– så meget kan temperaturen i musklerne stige til under hård træning. Den høje temperatur øger musklernes arbejdsevne, men størstedelen af varmen ledes ud til huden for at undgå overophedning. Varmen transporteres med blodet, så det ikke blot er de arbejdende muskler, der kræver ekstra blod, men også blodkarrene lige under huden. Derfor må hjertet nu pumpe endnu hurtigere, og pulsen stiger yderligere.
Vægtbærende motion som fx løb styrker knoglerne, senerne og ledbåndene. Det er ikke noget, du umiddelbart mærker, men på lang sigt er stærke knogler et vigtigt værn for din sundhed. Efter 35-års-alderen begynder afkalkningen af knoglerne, men her kan motion fungere som en effektiv bremseklods.
STÆRKE KNOGLER - kan gavne din sundhed på lang sigt
Musklerne rummer en lille smule energi, der kan frigives uden brug af ilt, men du skal ikke ret langt ned ad vejen i dine løbesko, før kroppen begynder at forbrænde kulhydrat og fedt. Ved let-moderat belastning vil en relativt større andel af brændstoffet komme fra fedt, mens hård belastning, fx tempoløb, vil trække mere fra kulhydratdepoterne.
Boost din forbrænding med 5 x træning om ugen
Når du motionerer, skaber du nye hjerneceller, og de forskellige centre i hjernen bliver tilmed bedre til at kommunikere med hinanden. Motion øger nemlig produktionen af signalstoffet IL6, hvilket forbedrer hjernecellernes evne til at kommunikere med hinanden. Det betyder en skarpere og mere effektiv hjerne.
Hjerneforsker: så meget skal du træne for at styrke din hjerne
Når hjertet bliver trænet, bliver det mere effektivt, og som konsekvens vil hvilepulsen falde. Med 2-3 konditionspas om ugen vil du kunne sænke hvilepulsen med ca. 10 slag i minuttet sammenlignet med en utrænet. Det giver ca. 100.000 færre slag om ugen og rigtig, rigtig mange færre slag i løbet af et helt liv. Så ved jævnligt at presse hjertet kortvarigt skåner du det på den lange bane.
HVILEPULS Som tommelfingerregel ligger en almindelig hvilepuls mellem 60 og 80. Og en hvilepuls mellem 40 og 100 er ikke unormalt.
En motionerende krop har brug for masser af ilt. Kroppens iltforbrug kan stige fra 250 ml pr. minut, når du sidder stille, til 5.000 ml, når du hamrer igennem med hård træning. Og din åndedrætsfrekvens kan gå fra ca. 12 gange i minuttet til mere end 40.
Motion er et effektivt søvnmiddel, så længe du ikke får pulsen helt op lige før sengetid. Musklerne har brug for hvile for at genopbygge sig selv, når de er blevet brugt ved træning, og det sker bedst i drømmeland. De trætte muskler hjælper derfor hele kroppen med at slappe af og i sidste ende falde i søvn.
Mængden af stresshormonet kortisol mindskes, mens adrenalin flyttes fra hjernen til musklerne, hvor den gør kroppen klar til at yde.
Hjertet er en uforlignelig pumpe. I hvile pumper det ca. 5 liter blod rundt i kroppen hvert minut, men under hård træning (hos meget veltrænede personer) kan den såkaldte minutvolumen stige til hele 40 liter. Til sammenligning kommer der ca. 10 liter vand pr. minut fra en fuldt åbnet vandhane.
MOTION KAN STYRKE DIT IMMUNFORSVAR Du kan undgå, eller i hvert fald komme lettere igennem sygdom, hvis du motionere ofte.
Regelmæssig træning styrker beviseligt immunforsvaret, så længe du ikke overdriver løjerne og træner dig helt i sænk. Husk i den forbindelse at komme hurtigst muligt ud af det våde træningstøj.
Mens muskler, lunger, hjerte og hjerne kommer rigtig op i gear, når du motionerer, så bliver der anderledes stillestående ned igennem mave-tarm-systemet. Fordi musklerne kræver så meget ilt, bliver blodgennemstrømningen i fordøjelsessystemet sat på vågeblus. Det er også derfor, at du altid bør spise i god tid inden fx en løbetur, da maden ellers blot vil ligge mere eller mindre ufordøjet og genere i maven undervejs.
Motion – særligt i form af styrketræning – gør musklerne stærkere og mere udholdende. Det giver en nu og her-gevinst ved alle slags sport og ved udførelsen af almindelige hverdagsbevægelser. Samtidig er stærke muskler et af de bedste værn mod de funktionsnedsættelser, som kommer snigende med alderen.
STYRKETRÆNING - giver dig både større og mere tonede muskler.
Når vi knokler derudad, stiger pulsen, og da hjertet er en muskel, så vil den øgede aktivitet på sigt få hjertet til at vokse. Styrkeidræt som fx vægtløftning skaber et højt tryk i hjertet, hvilket vil gøre vægtykkelsen i hjertet større. Hjertet bliver simpelthen mere muskuløst. Udholdenhedsidræt vil til gengæld gøre hjertets volumen større, da det skal kunne levere mere blod.
Utallige studier har vist, at motion, der sender kredsløbet på arbejde, nedsætter risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som fx type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Et stort amerikansk-europæisk studie har fx vist, at de 10 pct. mest aktive forsøgspersoner over en periode på 11 år havde en markant nedsat forekomst af 13 forskellige kræftformer sammenlignet med de 10 pct. mindst aktive:
SÆNK RISKOEN FOR DIVERSE SYGDOMME. Ved daglig motion kan du sænke riskoen for at du udvikler livsstilssygdomme.