Spis ekstra af det grønne grønt

Jo mere mørkegrøn grønsagen er, desto sundere er den.

Det får du

Det er alle tiders tommelfingerregel at spise grønsager og frugt i alle regnbuens farver, men der er én farve, som du i særlig grad kan drage nytte af - nemlig den grønne.

Spinat og de andre grønne grønsager indeholder nemlig farvestoffet klorofyl, som modvirker rødt køds tendens til at forårsage tyktarmskræft, og det kan der godt blive brug for, når havegrillen sættes frem. Klorofyl beskytter også mod hudkræft, som mange rammes af netop om sommeren på grund af solen.

LÆS OGSÅ: Hudkræft – det skal du holde øje med

Sådan gør du

For at dække dit daglige behov for klorofyl skal du spise en halv kop hakket, rå spinat - eller samme mængde af andet grønt. Det kan være bladselleri, rucolasalat, skvalderkål, spidskål, mælkebøtteblade, brændenælder eller bok choy, som er en asiatisk grønsag med hvid stilk og grønt bladhoved.

Du kan også spise icebergsalat, men de helt mørkegrønne grønsager er endnu sundere. Huskereglen er simpel: Jo mere mørkegrøn grønsagen er, desto mere klorofyl indeholder den. Som bonus indeholder de samme grønsager masser af B-vitaminet folinsyre, som beskytter dig mod at få blandt andet brystkræft.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: