5 ting, der faktisk bliver bedre, når vi skifter til sommertid

Sommertid er ikke kun forvirring og søvnunderskud. Her får du fem fordele, der gør overgangen lidt lettere at sluge – og måske endda er værd at glæde sig over!

kvinde, der ligger i sengen og ser på sin telefon.

SOMMERTID kan forstyrre vores søvn og kroppens indre ur, men trøstepræmien er bl.a. mere lys i vores vågne timer.

© iStock

Sommertid vinder næppe nogen popularitetskonkurrence. Når vi stiller uret en time frem, gentager det samme ritual sig hvert år: Vi er trætte, forvirrede og en smule irriterede.

Den første uge føles lidt som kollektivt jetlag, og forskning peger på flere ulykker, dårligere søvn og øget risiko for helbredsproblemer på grund af skiftet.

Læs også: Det gør sommertid ved din krop

Men intentionen er faktisk god nok: at udnytte dagslyset mest muligt.

Så selvom vi elsker at brokke os over det, er det måske værd at huske på de positive ting, sommertid også kan.

Her kommer i hvert fald fem ting, du kan glæde dig over.

1 Mere lys, når vi er vågne


Den måske største fordel ved sommertid er, at vi får mere dagslys om aftenen. De færreste af os har brug for sollys klokken 04.30, men klokken 20.30? Ja tak.

Lys påvirker vores døgnrytme, energiniveau og humør, og mange oplever ganske enkelt, at de får mere overskud og er mindre trætte i de lyse måneder.

Læs også: Disse 7 longevity-tiltag forlænger dit liv

2 Mindre elregning (måske)


Det var faktisk et af hovedargumenterne for at indføre sommertid: Mindre brug af kunstigt lys om aftenen = mindre energiforbrug.

Om det stadig gælder i en tid med LED-pærer og mobiler og tablets, kan diskuteres – men lidt besparelse er der måske stadig at hente.

3 Nemmere at være fysisk aktiv


Når det stadig er lyst efter arbejde, er det markant lettere at komme ud at løbe, cykle eller gå en tur. Det er simpelthen sværere at overbevise sig selv om, at man skal sidde på sofaen, når solen skinner udenfor.

Læs også: Gå dig til et vægttab – gangprogram med lydguide

Sommertid er med andre ord en lille reminder om, at kroppen ikke behøver sidde helt stille, selvom klokken har passeret 18.

4 Flere sociale arrangementer


Mere lys om aftenen betyder flere gåture, flere spontane kaffeaftaler og generelt større sandsynlighed for, at vi bevæger os lidt mere ud af hjemmet.

Pludselig blomstrer gadefester, spontane grillmiddage og udendørs yoga op. Sommertid er undskyldningen for at være lidt mere social – eller for at sige ja til endnu en is på havnen.

5 Børnene sover en time længere


Den her er mest til småbørnsforældrene. Men hvis du har en lille én derhjemme, der ynder at stå op, før hanen galer, kan du nyde en periode med en lidt mere tålelig døgnrytme.

Indtil de får vænnet sig til sommertiden selvfølgelig.