3 råd til dig med utryg desorganiseret tilknytning
Det er en skræmmende bagage af uforudsigelighed og dyb mistillid, du har med dig, som spænder ben for gode og trygge relationer til andre. Med den rette hjælp og nye erfaringer kan du opbygge ny tillid, men det er en livslang proces.
Tilknytningsteorien tager udgangspunkt i, at der i det første år af vores liv grundlægges en arbejdsmodel – et tilknytningsmønster – for, hvordan vi tackler andre mennesker. Den tager vi med os gennem livet, og den præger os, når vi danner relationer.
I teorien finder du 4 tilknytningsmønstre, og her kan du blive klogere på det mønster, der hedder utryg desorganiseret tilknytning.
Eftersom dit alarmberedskab aldrig er kommet i ro i opvæksten, er du naturligt fortsat i indre uro og kaos. Det er meget svært for dig at indgå i stabile venskaber eller parforhold, og du er ofte uvenner med folk.
Du har grundlæggende svært ved at forstå følelser.