The mental load: "Jeg vil ikke rende rundt som en ulønnet au pair"
Elisabeth har tidligere boet med en kæreste, der “ikke tog særlig meget fra”. Så da hun fik en ny mand, havde hun visse betingelser, før de kunne flytte sammen.
Elisabeth har tidligere boet med en kæreste, der “ikke tog særlig meget fra”. Så da hun fik en ny mand, havde hun visse betingelser, før de kunne flytte sammen.
Teorien om the mental load sætter fokus på de mange tænkeopgaver, der er forbundet med at drive et hjem og en familie. Ifølge parterapeut og sexolog Cathrine Katzmann lander de typisk på kvindens bord, og det har konsekvenser.
De er i større risiko for at blive udbrændte, fordi de ofte har en tænke-opgave i baghovedet. Og de kan helt miste lysten til sex med deres partnere, hvis de i praksis ender med at behandler partneren som et barn.
Mød Elisabeth, der forklarer, hvordan hun lavede en aftale med sin mand om en ligelig fordeling af opgaverne i hjemmet.
Føler du dig inspireret, kan du læse mere om teorien her og få Cathrine Katzmanns 5 råd til at fordele arbejdet med din partner.
Når man er nyforelsket, og kærligheden er gensidig, er det let at lade sig forføre med skyklapper for øjnene. Men 47-årige Elisabeth, der er konsulent, var klog nok til at stoppe op og tjekke, at indstillingen var den rigtige, inden hun købte hus med sin kæreste.
“Jeg sagde til ham: ‘Der er noget, jeg gerne vil snakke med dig om,’ og så inviterede jeg ham en weekend i et sommerhus. Formålet var at gøre os klar til at flytte sammen,” siger Elisabeth.
Vel fremme i træhytten lagde hun et stort stykke karton ud på bordet. Derudover havde hun papir og saks med. Så gjaldt det om at skrive samtlige opgaver ned, der affødes af at have en stor familie og drive et hjem.
Jeg har aldrig været decideret stresset i mit arbejde, og det, tror jeg, kan tilskrives en fair arbejdsfordeling med min mand.— Elisabeth
Det kom der mange sedler ud af: indkøb, rengøring, skrive tak for gaven til moster, holde øje med Aula, sortere børnetøj osv. Størrelsen på papirsedlen skulle svare til, hvor meget arbejde der var i opgaven, så sedlen med fx tøjvask fyldte mere end slå græs-sedlen.
“Så delte vi dem mellem os, så vi havde lige meget arbejde – ikke lige mange opgaver, men lige meget arbejdstid,” forklarer Elisabeth.
Resultatet blev blandt meget andet, at hendes mand er den, der køber ind og laver mad, mens hun står for al tøjvask – en ordning, der nu kører på 10. år.
Netop blikket for, at nogle huslige opgaver er mere omfattende end andre, er en væsentlig pointe i teorien om the mental load. Den sætter fokus på den skæve arbejdsfordeling, der er mellem mænd og kvinder i husholdningen. Og på familiens usynlige opgaver, der ligger i at huske, tage beslutninger, planlægge og koordinere.
Hvad har det betydet for Elisabeth at lave en arbejdsfordeling med sin mand?
Læs også: Test dig selv: Er du optimist eller pessimist?
“For mig er det en grundlæggende præmis: Hvis en mand ikke er med på det her, ville jeg ikke være i et forhold med ham. Jeg vil ikke bruge mit liv på at rende rundt som en ulønnet au pair. Jeg føler mig elsket, fordi vi deles om tingene. Der er ligeværdighed, respekt og kærlighed i det. På det mere praktiske plan er det befriende, at vi ikke behøver at bruge tid på at koordinere opgaverne,” siger hun.
Aftalerne mellem dem er dog ikke så rigide, at de ikke kan bøjes efter behov. Har en af dem ekstra travlt på arbejdet eller er syg, tager den anden over.
“Jeg har aldrig været decideret stresset i mit arbejde, og det, tror jeg, kan tilskrives en fair arbejdsfordeling med min mand,” siger Elisabeth.
Derfor kan det undre hende, at mange kvinder bærer ansvaret alene.
“Når jeg ser mig omkring, ser jeg dårlige deals i arbejdsfordelingen – til kvindens ulempe. Der er nogle kvinder, der elsker at koordinere og organisere alt. Personligt kan jeg godt lide at holde fri. Jeg tænder ikke på at sidde på Aula eller ordne vasketøj,” slutter Elisabeth.