Alle mennesker bliver indimellem ramt af følelsen af ikke at være god nok. Men hvis du ændrer din tankegang en smule, er der både en gevinst at hente til træning, på jobbet og i dit sociale liv. Her finder du selvværdsekspertens råd til bedre selvværd.
Tænk over, hvad du er god til, når du kigger dig i spejlet, så du vænner din hjerne til, at du er god nok.
Du er blandt dine egne værste kritikere, og indimellem ser du måske hårdere på dig selv, end hvad rimeligt er. Selvkritik er en forsvarsmekanisme, som gør os i stand til at se vores egne fejl, så vi kan nå at rette op på dem i tide, før andre ser dem. Problemet er bare, at mekanismen nogle gange accelererer. Når det sker, opfører kroppen sig, som om den er på flugt, og det gør det sværere at se klart. I praksis betyder det, at man får et mere skævvredet syn på sig selv, og at man kun kan få øje på sine dårlige præstationer.
Selvværdseksperten: Fokusér på det, du faktisk kan
Tænk på sidste gang, du var på et hold, og prøv at genkalde dig, hvor mange holddeltagere du reelt husker og hvor grundigt. Du vil formentlig erfare, at du i virkeligheden ikke husker særligt mange. På samme måde vil andre med garanti heller ikke lægge lige så meget mærke til dig, selvom du måske tror det.
Mærk efter, hvem du bedst kan lide at befinde dig i nærheden af til træning. Ofte er det nemlig ikke hende, der er enormt optaget af sig selv. Måske skal du stille dig ved siden af en person med samme træningsniveau som dig selv; så kan I grine sammen og gøre det til en god oplevelse, når øvelserne bliver for svære.
Fokusér på dine fremskridt i stedet for at lade dig tynge af træningsøvelser, du alligevel ikke mestrer og derfor ikke føler dig tilpas ved. Husk også dig selv på, at træning er godt for dig, uanset om du føler dig kejtet til yoga eller for stiv i kroppen til zumba.
Se tingene i det større perspektiv. Træning er ikke noget, du lever af, men noget, du gør for at leve sundt og have det bedre med dig selv. Måske har du ovenikøbet et krævende job, en mand, nogle børn og en venindeflok, der også skal passes? Hvis det er tilfældet, er det måske en præstation i sig selv, at du overhovedet er nået til fitness på en onsdag aften.
Selvværdseksperten: Opfat dig selv som en god veninde
Tal med dig selv på samme måde, som hvis du skulle berolige en veninde. Din hjerne reagerer nemlig lige så beroligende på tale fra dig selv som fra andre. Mind dig selv om, at det er okay at være nervøs, og at dine ideer faktisk er med til at inspirere andre.
Giv dig selv et kram, læg en hånd på hjertet, eller tag fat i dine skuldre. Når du gør det, udløser kroppen oxytocin, som har en beroligende effekt på hjernen.
Skriv dine negative forestillinger ned, for så får du hold på dem, i stedet for at de bare svæver rundt som nogle ubehagelige sorte skyer. Prøv også at sammenholde dem med, hvad du generelt tænker om en god kollega, der fremlægger en spændende idé, men som måske er lidt nervøs. Så vil du måske opleve, at du har større medfølelse, når du tænker på en anden end dig selv.
Hvis du har rigtig svært ved at stille dig op og tale foran en større forsamling, kan det være en god idé at arbejde terapeutisk med det, fordi der ofte ligger nogle dårlige og ubearbejdede oplevelser bagved.
Tænk over, hvordan du vil gribe din præsentation an, hvis den foregik i den perfekte verden. Prøv derefter at gøre, som du forestillede dig det, og evaluér derefter, hvordan det rent faktisk gik.
Selvværdseksperten: Registrér, hvordan andre reagerer
Tænk på, at alle mennesker i virkeligheden er bange for at stå alene. Når du holder dig tilbage i sociale sammenhænge, hvor du ikke kender nogen, spænder du i virkeligheden ben for, at behagelige samtaler og interessante diskussioner kan blomstre.
Vov pelsen, og gå mere åbent ind i mødet med andre. Du skal ofte gå meget langt for at virke for selvfed, og hvis det rent faktisk er en tanke, der jævnligt fylder i dit hoved, er du det sikkert meget sjældent.
Registrér, hvordan andre reagerer, når du fortæller om dig selv. Virker de interesserede? Hvis ikke, overvej så, om det i virkeligheden har noget med dig at gøre, eller om der blot var noget andet i omgivelserne, der spillede ind på jeres samtale?
Før en positiv dagbog med brudstykker fra rare interaktioner og komplimenter, du har fået fra andre, og som har gjort dig glad.
Kilde: Nina Werner, psykolog og specialist i psykoterapi