Er du tidsoptimist, vil du formentlig gerne udnytte hver time af døgnet. Så der bliver presset ekstra ind i pro- grammet, selvom det ofte resulterer i, at du bliver lidt forsinket i den anden ende. Men er du klar over, at det kan gå ud over andre?
TIDSOPTIMIST - Tidsoptimisten løber som regel stærkt for at nå det hele, og det går let ud over de nærmeste – ofte til stor frustration.
Mens andre får røde udslæt af at have travlt, trives du generelt udmærket med et højt tempo. Du er typen, der på vej til en aftale tror, at du kan nå at fylde benzin på bilen og hente en pakke i kiosken.
Det gør du, fordi tidsoptimister ofte er spontane og lystbetonede, så du er til en vis grad styret af hurtige påfund. Du oplever sikkert dig selv som fleksibel og omstillingsparat.
Du elsker måske at være kreativ og i flow og vil passe fortrinligt i et job med et element af uforudsigelighed.
Rutiner virker dræbende på dig, så et job i kategorien “noget med mennesker” som fx sælger, skuespiller eller journalist, vil du sikkert trives udmærket i.
Er du i tvivl, om du er tidsoptimist, kan du tage testen her.
Er du udpræget tidsoptimist, er der en risiko for, at du fuldstændig overser dine blinde vinkler og slet ikke erkender, hvordan dit laissez faire-forhold til tid påvirker andre.
Når veninden venter 20 minutter i skovbrynet, inden du dukker op til en gåtur. Eller når en arbejdsopgave først lander på kollegaens bord en dag eller to efter deadline.
“Grunden til, at folk bliver så ekstremt sure, er, at tidsoverskridelsen har konsekvenser, og de konsekvenser kan være alt fra irriterende til fuldstændigt uacceptable for dem,” forklarer psykolog Lise August.
I deres øjne bliver du ikke en person, de kan regne med. Én ting er, at du på arbejdet kan forsinke andre i at komme videre med deres opgave, men tillidsbruddet kan være følelsesmæssigt værre på hjemmefronten:
“Dér, hvor det gør mest ondt, er, hvis din partner eller dit barn tænker: ‘Jeg er ikke vigtig nok til, at du overholder din aftale med mig’,” siger Lise August.
Når tidsoptimisten først kommer hjem, når aftensmaden er kold, er det helt afgørende, at man ikke går i forsvarsposition.
“Du skal anerkende den andens følelser. Vis, at du har forståelse for, at det har stor betydning, når du bryder en aftale. Så går den andens nervesystem i ro, og I kan sammen lave en aftale, der fremover holder for jer begge,” lyder rådet.
Der er flere ulemper ved generelt at vurdere, at der er mere tid, end der egentlig er. Det har som nævnt en pris i fællesskaber, men også for dig selv.
Fordi du har en meget lystbetonet tilgang til livet, kan du have en tendens til at udsætte de mindre interessante opgaver, indtil deadline er faretruende nær.
“Tidsoptimister ender derfor hyppigere i overspringshandlinger, og det kan de have dårlig samvittighed og føle sig frustrerede over,” siger Lise August.
Og dét, selvom du formentlig har opbygget en evne til at arbejde bedst under pres. Det kan gå an, hvis du bor alene eller arbejder selvstændigt, men problemerne spreder sig som ringe i vandet, når det går ud over familiemedlemmer eller kolleger.
“Da bliver det ikke længere et individuelt personlighedsproblem, men noget, der influerer hele flokken,” siger Lise August.
Tidsoptimisterne kan groft sagt deles ind i to grupper: dem, der negligerer problemet og tænker, at alle andre må slappe af med deres tidstyranni. Måske bebrejder de ligefrem andre for, at de selv er forsinkede. Og så dem, der tager det tungt og spørger sig selv: Hvorfor lærer jeg det aldrig?
Begge reaktioner er faktisk lige uheldige, for de hjælper dig ikke videre.
Tag hellere fat om nældens rod, og start med at erkende problemet. Du sløser jo ikke af ond vilje. Du har bare aldrig lært, hvordan man styrer tiden, så det skal du øve dig i. Rådet lyder altså, at du bør gå handlingens vej.
“Du skal i gang med at lave et tidsbudget, så du får et mere realistisk forhold til dit tidsforbrug. Regn med, at ting tager det dobbelte af, hvad du tror. Du skal også acceptere, at færre ting er muligt på én gang,” siger psykologen.
I takt med at du bliver bedre til at kontrollere tiden, vil du frustrere færre mennesker, så der er lys for enden af tunnelen.
KILDE: Lise August, psykolog