7 ting, du kan glæde dig over, når ferien er forbi
Det kan føles tungt at starte op igen efter en lang ferie, men der er også lyspunkter ved, at hverdagen vender tilbage.
Det kan føles tungt at starte op igen efter en lang ferie, men der er også lyspunkter ved, at hverdagen vender tilbage.
Udlandsrejser, sommerhusture og forskudte ferieplaner gør det tit lidt svært at koordinere planer med venner i ferien. Men når hverdagen vender tilbage, gør vennerne det også, og så kan du igen begynde at fylde kalenderen med hyggelige sociale aftaler.
Medmindre du elsker sport som Tour de France, kan sommeren være en lidt tør tv-tid at komme igennem.
I efteråret ruller mange af de populære serier og programmer igen over skærmen og giver os noget at snakke om på kontoret. Vi glæder os fx til ‘Gift ved første blik’ og ‘Bagedysten’!
Ligeså skønt det er at give los på ferien med lækker mad og afslapning i solen, lige så rart kan det føles at komme tilbage på et lidt sundere spor.
Har du fx ambitioner om at spise mindre fed og sukkerholdig mad, er det lettere i hverdagen, hvor der er knap så mange fristelser.
Læs også: Bootcamp: Kom i dit livs form på 8 uger
Ferie er ofte en dyr fornøjelse med oplevelser, middage ude, is og kaffe hist og pist og måske endda en rejse, hvor der ikke er sparet på noget.
Så hvis ikke du selv kan finde smilet frem over, at ferien er slut, kan din bankkonto det formentlig.
Vores arbejdskolleger er nogle af dem, vi tilbringer mest tid med i hverdagen, og efter en lang ferie kan det være rigtigt dejligt at møde ind på jobbet og se de søde mennesker igen.
Læs også: 7 tips til at være en god kollega
Mens udbuddet af holdtimer måske har haltet lidt i ferieperioden, kan du glæde dig over, at instruktørerne også er tilbage fra ferie, og det dermed bliver lettere at finde interessante hold, der passer ind i dit skema.
Fear of missing out – eller ‘frygten for at gå glip af noget’ på dansk – er en følelse, der kan nive lidt ekstra om sommeren. Vi bliver fx eksponeret for andres fede feriefotos, og vi føler måske, vi ‘burde’ være mere sociale, fordi vi har mere tid, og vejret er godt.
På bagkant af ferien kan det for nogle være befriende, at der er knap så meget pres på at lave noget ud over det sædvanlige.