Forskere slår alarm: Dette stof kan ophobe sig i din hjerne

Nyt studie afslører, at mikroplast kan skade hjernens celler. Se, hvad du kan gøre for at mindske dit indtag her.

Kvinde drikker af plastikflaske.

PLASTIKFLASKER er en let løsning, men har du tænkt over, hvad mikroplastik gør ved kroppen? Det har forskere i et nyt studie.

© iStock

250 gram svarende til en fyldt middagstallerken. Så meget mikroplast indtager hver voksen om året ifølge forskere. Det sker blandt andet, når vi drikker af plastikflasker, spiser fisk og indtager støv fra tøj og gulvtæpper.

Nu viser et studie, at mikroplast ikke bare passerer igennem kroppen. De små partikler kan ophobe sig i organer – også i hjernen – og potentielt skade den mentale sundhed.

Læs også: Kostplan: Mad uden ultraforarbejdede fødevarer

Sådan påvirkes hjernen

Forskerne er blevet klogere på de mekanismer, som mikroplasten sætter i gang i hjernen. Det viser sig blandet andet, at immunceller går til angreb på mikroplasten, hvilket kan føre til betændelse og celleskader.

Der er også observeret skader på den membran, som normalt holder skadelige stoffer væk. Påvirkningen går også ud over hjernecellernes energiforsyning, så cellerne fungerer dårligere.

Hold dig fra plastik

Derfor advarer forskerne om, at mikroplast teoretisk kan øge risikoen for sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Bliv klogere på, hvad demenssygdomme er her.

Forskerne anbefaler, at vi begrænser brugen af plastik. Du kan fx undgå bøtter og skærebrætter lavet af plast. Køb tøj i naturfibre frem for syntetisk materiale, og spis mindre forarbejdet mad. Husk også at sortere dit affald, lyder rådene.