8 tips til at reducere dit plastik-forbrug
Plastik er en stor del af vores hverdag. Faktisk er det nærmest umuligt at undgå plastik. Og netop derfor er det vigtigt at tage ansvar for vores plastik-forbrug, så det ikke udgør en risiko for miljøet.
Plastik er en stor del af vores hverdag. Faktisk er det nærmest umuligt at undgå plastik. Og netop derfor er det vigtigt at tage ansvar for vores plastik-forbrug, så det ikke udgør en risiko for miljøet.
Det er svært helt at undgå plastik-affald i en husholdning, men ved at træffe nogle aktive valg kan du minimere det. Plastik er nemlig dårligt for miljøet – særligt når det ender i naturen, hvor det ikke kan nedbrydes.
Ifølge EU står 10 almindelige plastprodukter for 70 procent af det affald, der ender på de europæiske strande og i havet.
Der er tale om:
Den er elsket af mange for sine utallige anvendelsesmuligheder, og den er da også smart, men en ven af miljøet er fryseposen altså ikke. Væn dig i stedet til at bruge beholdere, der kan vaskes igen og igen, og brug kun plastikposer, når det er strengt nødvendigt.
Tip! Sørg for, at de plastikprodukter, du køber, er af god kvalitet, så de holder i mange år.
På mange arbejdspladser findes engangskopper i pap og plastik til kaffe og vand. Og det er da dejligt nemt lige at snuppe en engangskop, men hvis du gør det hver dag, bliver det til mange kopper i løbet af et år. Medbring i stedet din egen kop, som du vasker op hver dag, og foreslå dine kolleger at gøre det samme.
Smider du andet end toiletpapir i wc’et? Så får du formentlig røde ører nu. En del af den plastik, der ender i naturen og i havet, stammer nemlig fra vatpinde, hygiejnebind og lignende produkter, der er blevet skyllet ud i toilettet. I modsætning til toiletpapir bliver det nemlig ikke fanget i rensningsanlæggene.
Når du alligevel er ude at gå, kan du lige så godt give naturen en hjælpende hånd og samle plastik og andet affald op, du finder på vejen. Husk at medbringe en genanvendelig pose eller et net, du kan lægge affaldet op i, indtil du møder en skraldespand.
TIP! Medbring en lille flaske håndsprit, så du ikke behøver at bekymre dig om bakterier.
Gør det til en vane altid at medbringe en drikkedunk med vand, når du er på farten. Så ender du ikke med at købe flaskevand i plastik og forurene miljøet unødigt.
Vælg gerne et alternativ til plastik, når du kan. Mange dagligvarer findes desværre kun i plastemballage, så der har vi ikke mulighed for at vælge plastikken fra. Men nogle produkter, fx vaskepulver og juice, findes også i papemballage.
Du gør miljøet en tjeneste ved ikke at købe nye poser – hvad enten de er lavet af stof eller plastik. De populære muleposer er nemlig heller ikke “gratis” at producere, så sørg for at genbruge dem, du allerede har liggende derhjemme. På den måde sparer du også penge.
Engangsservice i plastik som tallerkner, sugerør og glas er noget af det, der flyder mest i naturen. Ofte har vi det nemlig med på skovturen eller på stranden, og det er desværre ikke det hele, der ender i skraldespanden. Skift derfor engangsservicen i plastik ud med almindelig service, eller gå efter produkter fremstillet af et mere miljøvenligt materiale som fx bambus.