Meditation på et kvarter

Du kan give dig god tid til at slappe helt af, hvis du har et kvarter. I FORM viser dig hvordan.

Kropsscanning – lyt til en guidet meditation her

Sådan gør du hvis du har et kvarter

  • Skan din krop med din opmærksomhed. Dvæl et øjeblik ved hvert sted, og forsøg at give slip på eventuelle spændinger.
  • Start med at føre din opmærksomhed til din hovedbund.
  • Flyt den derefter til din pande, øjne, næse, mund, tunge, læber, kinder, tindinger og ører.
  • Skan videre til din hals og til dit bryst.
  • Flyt så fokus til dit mellemgulv og maveregion.
  • Dernæst fører du opmærksomheden til din nakke, området mellem dine skulderblade og hele vejen ned langs ryggen til din lænd.
  • Fokuser så på henholdsvis din højre og venstre skulder og hele vejen ud langs din arm helt ud til fingerspidserne.
  • Til slut fokuserer du på henholdsvis dit højre og venstre ben. Start ved lysken og videre til lår, knæ, skinneben, læg, fodled, fod og helt ud til dine tæer.
  • Giv dig god tid, og hvis du oplever, at du mister fokus et øjeblik, så fortsæt blot derfra, hvor du slap.

Er du begynder? Læs mere om meditation for begyndere her.

Afslapningsmusik og beroligende lyde hjælper mod søvnløshed. Se hvorfor og få 8 gratis lydfiler, der hjælper dig med at falde i søvn.