Er det alle skavankerne, som du først får øje på, når du ser dig i spejlet? Så er du ikke den eneste. Kropslede kommer i alle afskygninger og skal bekæmpes med kærlighed, så du (igen) kan sige: “Jeg elsker min krop.”
SLUT FRED MED DIN KROP Vi er mange, der ikke altid elsker vores krop, fx når vi står i et prøverum... Den gode nyhed er, at det kan læres!
Vandet plasker ned over dig i brusebadet. Du slukker for hanen og slår badeforhænget til side. Så sker det: Du får øje på din nøgne krop i spejlet. Straks slår negative tanker ned i dit hoved, for du er langtfra tilfreds med det, du ser.
Kan du genkende situationen, er du desværre helt almindelig. I en engelsk undersøgelse med 3000 kvinder svarede ni ud af ti, at kroppen får dem til at føle sig nedtrykte. Intet tyder på, at billedet er anderledes i Danmark. Men hvor går grænsen mellem at være almindelig selvkritisk indimellem og decideret lide af kropshad?
Der, hvor alarmklokkerne bør ringe, er, når utilfredsheden med din krop begynder at afholde dig fra at deltage i arrangementer eller aktiviteter, som du egentlig gerne vil være med til, eller når træning og sund kost får lov at dominere dit liv. Det kan fx handle om at takke nej til en tur i svømmehallen med en veninde, eller hvis du konsekvent melder afbud til arrangementer, hvor du ved, der serveres kaloriebomber. Det kan også være, at du knap har tygget af munden, før din indre stemme beordrer dig til hård træning for at genoprette kalorieregnskabet.
Nøglen til at slutte fred med din krop ligger i at mærke, hvad den har brug for. Mærk efter, om den er sulten, træt eller i dansehumør. Vi skal væk fra at trimme og tæmme den, som om den er en ting, der bare skal rette ind.
Om det lykkes, har meget med selvværd at gøre. Når det er højt, kan du grine af din muffintop eller bryster, der flytter sydpå! Det handler om at have tillid til kroppen, som den er, og behandle den som en ven, du vil beskytte. Og at tysse på den kritiske stemme, næste gang du ser dig selv i spejlet.
Du sammenligner hele tiden dig selv med andre. Når du læser blade, kigger du mismodigt på modellernes lange ben og fejlfri hud. På jobbet betragter du sukkende dine unge kollegers flade maver, og når du træner i fitnesscenteret, skæver du misundeligt til de andres stærke, veltrænede kroppe. Det eneste, du opnår, er imidlertid at ødelægge dit humør og dit syn på dig selv.
Når du tager sammenligningsbrillerne på, gør du ikke alene dig selv til et objekt, men også dem, du kigger på. Det er med til at distancere dig fra din krop og gøre den til noget, du kan rakke ned på. Heldigvis kan du træne din evne til at tænke anderledes. Når tanken slår dig, at pilates-instruktørens lår er trænede, og dine egne er fede, så kan du bevidst opdage, at tanken er der. Sig til dig selv: “Hov, sammenlignende tanke, nu putter jeg dig lige ned i en kasse og sætter dig væk.” Tanken er ikke velkommen hos dig.
Prøv at tage den kærlige og rolige stemme på, når du minder dig selv om, at sammenligninger er usunde for dig. Lav en fokusøvelse i situationen. Flyt din opmærksomhed fra instruktørens veltrimmede krop, til hvad du kan lide ved hende som menneske, og hvad du kan lide ved dig selv. Måske har hun en god energi, der smitter af på hele holdet, mens du selv er stolt af din evne til at være en nærværende ven.
Tænk over, hvad der ligger bag ved din trang til at sammenligne. Måske har dine forældre fremelsket en bestemt væremåde hos dig som den dygtige pige eller den seje, veltrænede tøs. På den måde tror din underbevidsthed, at du skal opføre dig eller se ud på en bestemt måde for at få kærlighed.
Du kender sikkert følelsen af lettere desperation, når du er på vej til en fest eller en jobsamtale og synes, at du ser håbløs ud i spejlet, uanset hvad du tager på. Jeansene sidder for stramt, kjolen er for kort, og overarmene blafrer ved den mindste bevægelse. Det er helt almindeligt kun at få øje på fejl ved sig selv, når situationen er presset, men oplever du det hver dag, er det tid til at svare igen på selvkritikken.
Det er din selvdestruktive side, der bliver næret, når du piller dig selv ned foran spejlet. Du fortæller indirekte dig selv, at du er forkert. Kritisk undgår du nok ikke helt at være, men det skal gå hånd i hånd med, at du også lægger mærke til de ting, som du er glad for ved din krop. Det kan godt være, at du ikke har ben til et mannequinjob, men til gengæld har du måske de smukkeste øjne eller det flotteste hår.
Du kan styrke dit selvværd med denne øvelse. Sæt et billede af dig selv som barn op på spejlet. Det barn har brug for at vide, at hun er god nok, som hun er. Forestil dig, at barnet er ked af det og græder. Når du tænker destruktive tanker om dig selv, svarer det til at råbe, at den lille pige skal holde kæft! Hvis du ikke vil tale til et barn på den måde, skal du heller ikke tale til dig selv sådan. Tag i stedet hånd om følelserne og tristheden, der ligger bag.
Når du betragter dig selv i spejlet, ser du dig selv udefra. Med en simpel øvelse kan du komme tilbage i kroppen. Når du er i bad, kan du rette bruseren mod din mave og mærke, hvordan den føles. Er det rart? Gå videre til alle dele af kroppen. Når du bagefter ser dig selv i spejlet, er sandsynligheden meget større for, at du også får øje på de dele af kroppen, som du holder ekstra af.
Græmmes du ved at se på din krop, er det et logisk træk at skjule den – for dig og andre. Det er præcis, hvad der kan føles som det rigtige at gøre, når kropshadet er vokset dig over hovedet. Måske undlod du at tage på stranden i sommer, så du slap for at vise dig frem i badetøj? Og måske har du begravet det kropsnære tøj bagest i skabet bag ved de store sweatre, som er så dejlige at gemme sig væk i?
Trangen til at gemme sig væk hænger sammen med din oplevede berettigelse til at være her. Forsvinder du væk i stort tøj, gemmer du med andre ord også dig selv som menneske. Det er uproblematisk at have den slags øv-dage indimellem, men er de blevet til et mønster, så kan dit selvværd være ved at smuldre. Hvis du er bekymret for, om du er på vej i en usund retning, bør du tale med en fortrolig.
Selvværd kan bygges op igen. Du kan øve dig i at vise din krop, men vær tålmodig. Start i trygge rammer. Er du hjemme hos en god veninde, kan du tage din sweater af i bare ti minutter. Ret dig op, og skyd brystet frem. Det er en måde at sige: “Jeg har ret til at være her."
Er du inde i en hård periode, kan du bevidst opsøge selvkærlige strategier. Det vil sige at lave ting, som plejer at gøre dig glad, fx at meditere, gå en tur eller massere dig selv fra top til tå. Ideen er at lette presset for at præstere, indtil overskuddet kommer tilbage igen.
*Kilde: Anne Katrine Hummelgaard, psykoterapeut*