Kræftbehandling: 5 opdagelser, der kan redde dig fremover

Flere og flere får kræft – men mange flere end nogensinde overlever også sygdommen. Få indblik i fremtidens kræftbehandling her.

Billede af en kvinde, som får taget blodprøve af en læge.

EN BLODPRØVE KAN GIVE DIG SVARET Om du har kræft eller ej, kan i nogle tilfælde afgøres ud fra en simpel blodprøve. I fremtiden vil blodprøver kunne bruges til endnu mere, når det gælder kræftbehandling.

© Istock

Inden for de senere år har patienter og læger verden over med stor tilfredshed kunnet se til, at nye banebrydende behandlingsformer vinder frem. Fx er en speciel type medicin til mennesker med en mutation i BRAF-genet blevet udviklet, hvilket har betydet, at disse mennesker med forøget risiko for modermærkekræft nu kan hjælpes.

Vi er der allerede med modermærkekræft, tarmkræft, prostatakræft og visse former for brystkræft, som alle er kræftformer med stærkt forøget overlevelsesmulighed. Det er nemlig ikke længere en dødsdom at få stillet en af disse diagnoser. Og i fremtiden vil folk måske tage det ganske afslappet, hvis de får stillet diagnosen kræft – uanset kræftform.
— Niels Kroman, cheflæge for Kræftens Bekæmpelse og dr.med., professor på Københavns Universitet

Her gennemgår vi, hvad 5 nye behandlingstyper helt konkret går ud på, hvad de kan udrette, hvilken betydning de i praksis har for patienterne, og hvad forskernes forventninger er til videreudviklingen af de enkelte behandlingsformer.

Få et indblik i stamcelletransplantation, diagnose via blodprøver, vacciner, immunterapi og præcisionsterapi.

5 nye behandlingsformer mod kræft


1 Stamcelletransplantation


  • HVAD ER DET?
    Bruges som led i kræftbehandling af sygdomme i blod og knoglemarv. Du kan få en transplantation med egne stamceller eller med stamceller fra en donor.

  • HVAD SKER DER HELT KONKRET?
    Knoglemarvsstamceller tages fra blodet og fryses ned inden en kemoterapibehandling.
    Når kemoterapien er ude af kroppen efter 1-2 døgn, optøs stamcellerne og føres tilbage i kroppen. Stamcellerne finder selv vej til knoglemarven og genopbygger den.

  • HVAD KAN DET?
    Stamcelletransplantation bruges typisk hos patienter med leukæmi (kræft i blodet), kræft i knoglemarven (myelomatose) og lymfekræft (Hodgkins sygdom).

  • HVAD BETYDER DET FOR PATIENTEN?
    Du kan tåle en mere intensiv og kraftigere behandling med kemoterapi og evt. strålebe￾handling end ellers.

  • HVAD ER FORSKERNES FORVENTNING?
    Oftere og oftere vil lægerne ved hjælp af vækstfaktorer trække stamcellerne ud i blodet og “høste” dem derfra. Det betyder færre indgreb i knoglemarven hos patient/donor.

2 Diagnose via blodprøve


  • HVAD ER DET?
    En hurtig og nem metode til at konstatere, om du har kræft-DNA i dit blod.

  • HVAD SKER DER HELT KONKRET?
    Ved mistanke om kræft i æggestokkene kan lægen tage en såkaldt CA-125-blodprøve, men også andre kræfttyper kan registreres i en blodprøve.

  • HVAD KAN DET?
    Blodprøver kan afsløre kræftceller på et meget tidligt stadie og er et værdifuldt værktøj til nemt og hurtigt at afgøre, om en tidligere kræftpatient er i risiko for tilbagefald.

  • HVAD BETYDER DET FOR PATIENTEN?
    Du slipper for ubehagelige vævsprøver og får hurtigere klarhed.

  • HVAD ER FORSKERNES FORVENTNING?
    Lige nu kan kun visse kræfttyper påvises via en blodprøve, men forskerne håber på, at blodprøver fremover vil kunne afsløre alle former for begyndende kræft.

3 Vacciner


  • HVAD ER DET?
    Vacciner kan gives forebyggende, som vi kender det med HPV-vaccinen, og i behandlingen af visse kræftformer.

  • HVAD SKER DER HELT KONKRET?
    Behandlende kræftvacciner sætter immunforsvaret i stand til at genkende kræftceller og effektivt slå dem ned.

  • HVAD KAN DET?
    Eksempelvis HPV-vaccinen beskytter mod Human Papilloma Virus-type 16 og -18, som er årsag til 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

  • HVAD BETYDER DET FOR PATIENTEN?
    Ét stik kan gøre, at du senere i livet enten får et meget mildt forløb af en kræftsygdom eller helt slipper for at blive ramt.

  • HVAD ER FORSKERNES FORVENTNING?
    Jo længere forskerne kommer i forhold til at afgøre, hvad der driver de enkelte kræftformer, jo bedre vil de kunne målrette vacciner til at forebygge dem.

4 Immunterapi


  • HVAD ER DET?
    En behandling, der udnytter kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftceller.

  • HVAD SKER DER HELT KONKRET?
    Immunaktiverende stoffer gives for at stimulere immunforsvaret.
    Lægerne kan også vælge at give immunregulerende antistofbehandlinger eller behandle med immunceller, som direkte angriber kræften.

  • HVAD KAN DET?
    Ved hjælp af immunaktiverende stoffer kan lægerne stimulere en øget aktivitet i forskellige dele af immunforsvaret.

  • HVAD BETYDER DET FOR PATIENTEN?
    Du slipper for unødig behandling pga. den store sandsynlighed for, at alle kræftceller rammes, fordi behandlingen virker så bredt.

  • HVAD ER FORSKERNES FORVENTNING?
    Behandlingsformen er i rivende udvikling, og næsten månedligt godkendes ny immunterapi, eller behandlingen udvides til endnu en patientgruppe.

5 Præcisionsmedicin


  • HVAD ER DET?
    Medicin, som er skræddersyet til den enkelte patient og udviklet efter denne persons særlige genvarianter, livsstil og fysiologi.

  • HVAD SKER DER HELT KONKRET?
    Ved at analysere kræftknuden kan lægen finde ud af, hvilken genvariant eller -varianter der styrer væksten. Ud fra denne viden kan lægen vælge den medicin, der formentlig virker bedst.

  • HVAD KAN DET?
    Det er muligt for lægerne at se, om der er særlige kendetegn (tumormarkører) i kræftcellerne, og hvilke typer kræftceller der er tale om.

  • HVAD BETYDER DET FOR PATIENTEN?
    Den behandling, du får, er lavet helt specielt til dig, og du kan dermed være sikker på, at din krop tåler den bedst muligt.

  • HVAD ER FORSKERNES FORVENTNING?
    Flere og flere kræftsygdomme kædes sammen med mutationer i generne, men endnu er brug af genanalyse kun relevant i forbindelse med et mindre antal kræftsygdomme.

Kilder:
Niels Kroman, cheflæge for Kræftens Bekæmpelse og dr.med., professor på Københavns Universitet
Peter Clausager Petersen, speciallæge i kræftsygdomme

Newsletter background