Har jeg en højere risiko for knogleskørhed, når jeg er slank?

Din vægt påvirker din risiko for knogleskørhed på mere end en måde. Heldigvis kan du gøre mange ting for at holde dit skelet sundt langt op i alderen.

En ældre slank kvinde, der holder på hoften

KNOGLESKØRHED – Bliver vi gamle nok, får vi allesammen knogleskørhed til sidst, men din vægt kan øge din risiko.

© iStock

Hvor slank? Hvis du er decideret undervægtig – defineret som et BMI under 18,5 – jamen så vil din lave vægt faktisk være en selvstændig risikofaktor for at udvikle knogleskørhed, da undervægtige generelt har en mindre knoglemasse og dermed er i større risiko.

Beregn dit BMI-tal her

Desuden vil du som meget slank også være fattigere på østrogen, der ellers stimulerer dannelsen af ny knogle – østrogen kan nemlig godt lide at opholde sig i kropsfedt.

LÆS OGSÅ: Ufrivilligt vægttab: Hvorfor taber jeg mig uden grund?

Er du et siv, skal du dog ikke fortvivle: De to største risikofaktorer for at udvikle knogleskørhed er først og fremmest alder og køn og altså ikke kropsvægten. Fra 40-årsalderen begynder det at gå ned ad bakke, og bliver du gammel nok, er du faktisk garanteret slitage.

Sådan får du en krop, der holder hele livet

Kvinder er særligt udsatte, desværre, og når vi når overgangsalderen, øges risikoen yderligere, fordi vores østrogenniveau falder.

Du kan til dels forebygge skøre knogler med den rette livsstil. De vigtigste råd får du her.

Forebyg knogleskørhed

Nul røg.

Rygning tærer på knoglemassen, så her har du endnu en god grund til at kvitte smøgerne.

Dyrk vægtbærende motion.

Med vægtbærende motion tænkes der på ting som gang, løb og dans. Den slags aktiviteter styrker nemlig din knogledannelse.

Begræns mængden af alkohol.

Et højt alkoholindtag øger din risiko for knogleskørhed, så hold dig til den officielle anbefaling, der lyder på max. 10 ugentlige genstande – og aldrig mere end 4 genstande på samme dag.

Spis efter kostrådene.

Den bedste forebyggelse vil være at følge kostrådene. Husk desuden, at alle danskere anbefales et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret. Vær desuden opmærksom på, at visse grupper anbefales at tage D-vitamin hele året.

Kilde: Gigtforeningen, knoglesund hverdag og knogleskørhed risikofaktorer

I FORM 11/2023