Frossenpind? Sådan bliver du bedre til at klare kulde

Der findes flere måder at forbedre kroppens håndtering af kolde omgivelser. Få professorens brugbare tips til at rykke din tærskel.

Kvinde ligger i vinterjakke i sneen og smiler.

FORESTIL DIG at kunne nyde at være udendørs, uanset hvor koldt det er. Faktisk er det ikke helt umuligt ...

© iStock

Træt af at fryse af h…… til?

Når vi oplever at fryse, er det enten fordi, hudtemperaturen kortvarigt dykker, fx idet man går fra indendørs til udendørs. Eller fordi vi opholder os i kulde i så lang tid, at den indre varmeproduktion ikke kan følge med, og vi bliver iskolde.

“Begge oplevelser af kulde kan man blive bedre til at tolerere,” siger professor i human fysiologi Lars Nybo.

Følg hans råd til at holde bedre på varmen, så du er fri til at gå ud, uanset hvor dybt temperaturen falder.

1 Klæd dig ordentligt på


“Har du husket vanterne?”

Ja, det lyder næsten som noget, en curlingmor vil råbe efter sine børn, men rådet er reelt nok.

“Tøj tilpasset vind- og vejrforhold er det bedste forsvar til at holde på kropsvarmen. Det skal være vindtæt i blæsevejr og have høj isolering ved lave temperaturer,” siger Lars Nybo.

Læs også: Vinter-løbetights – sådan vælger du de rigtige

2 Udsæt dig selv for kulde


Oplevelsen af at fryse kan kureres ved…at fryse!

Det lyder ulogisk, men ved at udsætte dig selv for kulde, vænner du centralnervesystemet til at adoptere til lave temperaturer.

“I starten giver det en fornemmelse af ubehag, fx at vinterbade. Gør du det flere gange, vil hudtemperaturen dale som før, men du bliver bedre til at tolerere det og mærker ikke samme ubehag,” siger Lars Nybo.

Læs også: Derfor er vinterbadning en gave til din krop

3 Hold dig i form – og bevæg dig


30 hurtige hop på stedet sætter fut i din indre radiator. Men der er stor forskel på, hvor godt det virker.

“Jo højere stofskifte og muskelmasse, des bedre kan du arbejde til at få varmen. Det er derfor, at langrendsskiløbere kan løbe rundt i næsten intet tøj – de har en kæmpe varmeproduktion af at bevæge sig,” siger Lars Nybo.

Så sørg for at holde dig i form og træn musklerne, for så vil du hurtigere kunne generobre varmen, når du fryser.

KILDE: Lars Nybo, professor i human fysiologi, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet