Pizza har ry for at være en heftig kaloriebombe. Her får du opskriften på en lidt lettere pizza med blomkålsbund, kalkunbryst, avocado, ærter, spinat og revet mozzarella. Velbekomme.
Af
Anders Karmark
16. januar 2019
DEN KALORIELETTE PIZZA – med blomkålsbund, kalkunbryst, avocado, ærter, spinat og revet mozzarella.
Blomkålen køres til en meget fin masse i en foodprocessor.
Bland herefter blomkålen med de øvrige bund-ingredienser til en klæbrig masse.
Fordel den i et jævnt lag (ca. 3 mm tykt) på et stykke bagepapir i en bradepande.
Bag bunden i en 225 grader forvarmet ovn i 15 min.
Tomatsovs:
Blend alle ingredienserne i en blender eller med en stavblender, til sovsen er uden alt for store klumper.
Fyld og bagning:
Fordel tomatsovs, ost, babyspinat, kalkun og sesamfrø i den nævnte rækkefølge på den forbagte pizzabund, og bag den videre midt i en 225 grader forvarmet ovn i 15-20 min.
Skær avocadoen i strimler, og fordel dem og ærterne på pizzaen, når den er ude af ovnen.