Sådan bruger du dine rester
Med blot en smule omtanke kan du forhindre, at dine gode madrester ender i skraldebøtten. Du sparer både penge og undgår madspild.
Med blot en smule omtanke kan du forhindre, at dine gode madrester ender i skraldebøtten. Du sparer både penge og undgår madspild.
Hvad skal vi ha' til aften? Inden du bestemmer dig for aftenens menu, så tjek altid dit køleskab og eventuelt også din fryser for gode rester. For gemmer der sig noget godt her, har du pludselig et udgangspunkt for dagens aftensmad. Er resterne for små til at kunne udgøre et helt måltid, så brug dem som forret, som pålæg eller til en 'restebuffet'.
Hav eventuelt en fast restedag, fx mandag, og opbevar altid dine madrester i gennemsigtige plastbokse forrest i køleskabet, så du ikke overser dem.