Sunde opskrifter Desserter Hjemmelave... Hjemmelavet solbæris 4 timer 418 kcal Opskrift på nem, hjemmelavet solbæris med fløde. Helt uden brug af ismakine. Af Maria Christensen 21. juni 2024 IS med masser af solbær. Lækker og cremet! © wichmann+bendtsen Hjemmelavet solbæris Ingredienser Sådan gør du Fakta Føj til favoritter Fjern fra favoritter Undgå at skærmen slukker Ingredienser 2 Personer Iscreme ⅓ vaniljestang 1 dl mælk 1⅓ dl piskefløde 13 g sukker 1⅓ æggeblommer 10 g sukker Solbærblanding 100 g frosne bær 23 g sukker ½ spsk. vand Sådan gør du: Flæk vaniljestangen, og kom den i en lille gryde med mælk, fløde og sukker. Varm op, til sukkeret opløses. Mælken må ikke koge. Tag gryden af varmen. Pisk æggeblommer og sukker luftigt. Pisk herefter den lune mælkeblanding i æggeblandingen lidt efter lidt. Varm op igen under konstant omrøring, til konsistensen bliver cremet. Det må ikke koge. Kom blandingen i en rugbrødsform, og stil på køl. Kog solbær, sukker og vand, til bærrene er kogt let ud og sukkeret er opløst. Kom på køl. Kom iscremen på frys, når den er kølet helt af. Rør rundt med ca. 10 min. mellemrum, så du undgår iskrystaller. Vend solbærblandingen i iscremen, når den er ved at sætte sig. Lav evt. et fint mønster i toppen med en kødnål. TIP Du kan skifte solbær ud med kiwi eller mango.TIP Solbærblandingen kan også vendes i iscremen fra starten. Så flyder farverne bare mere sammen. SolbærMælkÆgIs