Saftige, sunde wraps

Byt tortillaen ud med kålblade og spar masser af kalorier.

Byt tortillaen ud med kålblade og spar masser af kalorier.

Er du en hund efter wraps, men knap så begejstret for alle de kalorier, du får med i pakken, så har vi gode nyheder: Det kan nemlig godt lade sig gøre at trylle klassiske wraps om til sund mad. Det kræver blot, at du er villig til at skifte tortillaen ud med et knasende sprødt kålblad.

Der er rigtig mange kalorier at spare, hvis du bytter tortillaen ud med et kålblad. Hvor en almindelig tortilla indeholder 189 kcal, indeholder et kålblad nemlig kun 15 kcal. Derudover er de traditionelle lyse tortillaer strippet for vitaminer og mineraler og kostfibre, mens kålbladet indeholder et mylder af mikroskopiske plantestoffer, som beskytter dig mod alt fra blodpropper til kræft.