7 madvarer, du (måske) ikke vidste, var fermenterede
Fermentering er supersundt. Men ved du egentlig hvilke madvarer, der er fermenterede?
Kraut med tang og hvidløg fra bogen "Fermentering"
© Ditte Ingemann
7 fermenterede favoritter
1. Sauerkraut
Den tyske surkål er nok det produkt, de fleste af os her i Vesten forbinder med fermentering. Sauerkraut er hvidkål, som saltes og ved fermenteringen udskiller mælkesyre.
Brug det til: Sauerkrauts syrlige lethed passer fortrinligt til røget og fed mad som kød og pølser eller oven på pålæg og hotdogs.
2. Kimchi
Kimichi laves af kinakål og tilsættes chili og hvidløg. Vitaminerne er velbevarede, og du får masser af probiotiske bakterier oven i hatten.
Brug det til: Den sprøde, stærke kimchi giver sved på panden på selv den koldeste forårsdag. I Korea spiser de 22 kg kimchi pr. person om året, og spørger du dem, så kan du spise kimchi til alt.
Kefir har fået comeback. Men hvad er kefir egentlig godt for? Få svaret her
3. Surdej
Surdej består af mel, vand og salt. Når blandingen står ved stuetemperatur, begynder gærceller og mælkesyrebakterier at omdanne kulhydraterne i melet til kuldioxid og mælkesyre. Surdejsbrød kan holde sig friskt i flere dage, og de mineraler, der er i brødet, bliver mere tilgængelige, så du får lettere ved at optage fx det jern, der er i det færdige brød.
Se her, hvordan du laver den egen surdej.
Brug det til: Bagning af både rugbrød og lysere brødtyper.
4. Chokolade
Ja, hvem havde lige troet, at vores yndlingsspise faktisk smager så dødlækkert på grund af fermentering? Kakaobønners frugtkød gæres, og sukkerarter i frugtkødet nedbrydes, så der kommer masser af mælkesyrebakterier. Bakterierne producerer mælkesyre, der ændrer pH-værdien, så proteiner nedbrydes og sukkerarter omdannes. Det er den proces, der giver de smagsnuancer, vi elsker. I gamle dage fermenterede kakaobønnerne spontant under bananblade, men i dag tilsættes som regel en starterkultur.
Brug det til: Dyp yndlingsfrugterne i chokolade, put det på groft brød, i kager og mysli.
5. Miso
Miso stammer fra Japan og er en mælkesyregæret pasta af sojabønner, korn, salt, skimmelsvampen koji og vand. I Japan spiser de hver i gennemsnit 7 kilo miso om året, og her er det et grundlæggende krydderi, der tilfører både det varme, det kolde og det søde køkken masser af fyldig umami-smag og probiotiske bakterier.
Brug det til: Suppe, grønsagsretter, gryderetter, saucer og som krydderi i dressinger.
LÆS OGSÅ: Hvilken effekt har probiotika?
6. Yoghurt
Når mælk stilles varmt og tilsættes bakterier, omdannes en del af mælkesukkeret til mælkesyre, så resultatet er den cremede og syrlige surmælk, vi kender som yoghurt. Ni ud af ti skandinaver spiser jævnligt den fermenterede mælk. Og det er ikke så underligt. Yoghurt smager godt, og så kan laktoseintolerante lettere tåle yoghurt, da en del af mælkesukkeret allerede er fordøjet af bakterierne. Desuden forebygger mælkesyrebakterier diarré og oppustethed.
Brug det til: Morgenmad, i smoothies, dressing, bagværk og on-the-go-mellemmåltid.
7. Kombucha
I USA bugner supermarkedshylderne af kombucha. Kombucha er asiatisk te tilsat sukker og en svamp. Svampen består af en symbiose af bakterier og gærkulturer, der omdanner sukkeret til alkohol, mælkesyre og eddikesyre. Resultatet er en mousserende syrligsød drik med probiotisk effekt og et lavt sukkerindhold. I folkemunde kan kombucha stort set helbrede alt. Det kniber lidt mere med den videnskabelige bevisstyrelse, men dyrestudier viser, at kombucha sænker kolesteroltallet.
Brug det til: Kombucha smager bedst, hvis du tilsætter revet ingefær, friske bær eller lidt vanilje. Drikkes afkølet.
Er du interesseret i selv at prøve fermentering? Så læs her, hvordan du gør.