HIIT – effektiv træning på KUN 28 minutter

HIIT er en genial træningsform, når du gerne vil forbrænde mange kalorier på kort tid! Og så er det supersundt for helbredet at få pulsen helt op.

En halv time er ikke meget træningstid. Men med træningsformen HIIT kan du på under 30 minutter, hente store gevinster for både din kondition og dit helbred.

Om en lille halv time kan du klappe dig selv på skulderen over, at du har gjort noget godt for din krop. I hvert fald hvis du kaster dig ud i dette træningsprogram med 7 effektive øvelser.

Øvelserne giver max forbrænding, fordi de bringer din puls helt op, samtidig med at alle dine store muskler kommer i sving. Det betyder, at du får maksimalt udbytte af den tid, du bruger på træningen.

Programmet kræver intet udstyr og er lige til at downloade som en pdf, så du kan træne efter det hjemme eller tage det med i fitnesscentret.

Kom godt i gang

  • Snup først 10 minutters opvarmning.
  • Lav så øvelserne. Hver øvelse skal tages 3 x 45 sek., før du skifter til næste øvelse. Hold 15 sek.s pause efter hvert pas.

  • Skift med det samme fra øvelse til øvelse, så pulsen holdes oppe.

  • Giv den gas. Jo mere du knokler, jo flere kalorier forbrænder du.

SE OGSÅ: Fit i en fart med HIIT

Download programmet herunder: