Bjælken

Her viser vi dig, hvordan du udfører yogaøvelsen bjælken optimalt. Du får også tips til, hvordan du justerer kroppen, så øvelsen bliver så effektiv og skånsom som muligt.

Kvinde laver yogaøvelsen bjælken

BJÆLKEN Øger fleksibiliteten i armene og skuldrene samt rygsøjlen.

© Jakob Helbig

Her gavner øvelsen

  • Giver et godt stræk i armene og langs siderne af overkroppen.
  • Øger fleksibiliteten i armene og skuldrene samt rygsøjlen.
  • Smidiggør benenes inderside, hofterne og taljen.
  • Stimulerer fordøjelsen.

Sanskrit-navn: Parighasana

Bjælken – sådan gør du

Kvinde laver yogaøvelsen diamantstilling
© Jakob Helbig

Udgangsposition:

Diamantstilling – sid på underbenene med hænderne på lårene.

Kvinde laver yogaøvelsen bjælken
© Jakob Helbig

Bevægelse:

  • Løft ballerne fri fra hælene, og kom op på knæene.
  • Stræk højre ben ud til siden, og placér højre fod i gulvet.
  • Foden skal pege lige frem.
  • Placér højre hånd på låret.
  • Send hofterne frem, og ret overkroppen.
  • Sænk skuldrene.
Kvinde laver yogaøvelsen bjælken
© Jakob Helbig
  • Tag en indånding, og stræk venstre arm op mod loftet.
  • Send armen over mod højre på udåndingen.
  • Stræk hele venstre side.
  • Lad højre hånd glide ned langs højre ben, alt efter hvor smidig du er.
  • Kig op under venstre arm.
  • Hold et dybt og fokuseret åndedræt, og forsøg at strække dig mere på din udånding.
  • Hold stillingen i 10 dybe vejrtrækninger.
  • Ret dig op på en indånding, og sænk dig ned på hælene på en udånding.
  • Hold en lille pause, og luk øjnene, eller sænk blikket.
  • Gentag til modsatte side.