Sommertræning – derfor er det så fedt!
Det er fristende at holde sommerpause fra din træning. Men faktisk er der flere gode grunde til at træne i netop sommermånederne. Få seks af dem her.
Det er fristende at holde sommerpause fra din træning. Men faktisk er der flere gode grunde til at træne i netop sommermånederne. Få seks af dem her.
SOMMER Varmt sommervejr gør det muligt at dyrke al motion i det fri, selv uden høj puls.
Det er sommer, det er sol, og stranden kalder. Ja, man glemmer næsten, at der overhovedet er noget, der hedder træning. Derfor har vi samlet de største fordele ved sommertræning her, så du kan minde dig selv om, hvorfor lige nu faktisk er et ret fedt tidspunkt at træne på.
Sommerens lyse morgener og lange aftener giver et meget større tidsrum at træne udendørs i. Prøv at sætte uret en halv time tidligere, og træn før job, eller kom afsted om aftenen, efter at dagens gøremål er overstået.
Sommeren er et godt tidspunkt at tage i fitnesscenter på, hvis du foretrækker albuerum og privatliv. Mens andre er på ferie, kan du få maskinerne, udstyret og omklædningsrummet for dig selv!
Sommertræning kræver nærmest ingen forberedelse. Vejret er stort set altid godt, der er som regel ledige tider på fitnessholdene, og du behøver ikke lag på lag for at holde vind og kulde ude.
Det gør det lettere at være spontan og træne præcis, når det passer ind i dagsprogrammet.
Hvis du vil, kan sommerens ferie sagtens kombineres med fysisk aktivitet. Tag på en træningsrejse, snør vandreskoene, eller træn på stranden eller ved poolkanten.
Fordelene ved at holde sig i gang i ferien er fx, at du har god tid, er udsovet og som regel i godt humør!
En træningsaftale med andre – eller med dig selv – behøver ikke ryge ud af kalenderen, fordi vejrudsigten lover nedbør. Let sommerregn på en opvarmet krop kan faktisk føles ret dejligt og være det, der giver træningen et sjovt og uventet tvist.
Hvis der er én årstid, der kalder på vandsport, så er det sommer, hvor både luften og vandet er dejligt lunt!