Øvelsen til dine baller, som du aldrig har hørt om

Er du kørt træt i squats og lunges? Så har vi øvelsen til dig!

Trænet numse

Når du træner dine baller, er det vigtigt, at du ikke kun træner musklerne midt på numsen, men at du også laver øvelser, der rammer siden af ballerne. Ellers risikerer du at få smerter i både lænden og ryggen. Heldigvis findes der en nem øvelse, der kun tager ti minutter at udføre.

Øvelsen hedder Clamshell og kræver ingen hjælpemidler (måske en måtte, fordi du ellers skal ligge på gulvet).

Læg dig på gulvet i fosterstilling. Før den ene fod ovenpå den anden, og løft dem en smule fra gulvet. Nu spreder du knæene, så dine ben danner en form for diamant, og holder positionen et øjeblik. Derefter samles knæene igen.

Lav øvelsen 20 gange, og rul så over på den anden side og gentag. Øvelsen bør du lave tre gange om ugen for både at kunne se og mærke resultater.

Find flere suveræne balle-øvelser her.

Vil du have endnu mere ud af øvelsen, kan du med fordel bruge en træningselastik.