Lær at udnytte energien bedst, når du løber

Sydafrikanske forskere påpeger, at netop dette vil forbedre din løbeøkonomi. Læs her, hvad det er, og hvad du kan gøre for at blive en hurtigløber.

Kvinder løber

Lange løbeture er gode for løbeøkonomien

© Jakob Helbig

Løb en masse kilometer

For små 30 år siden dokumenterede sydafrikanske forskere vigtigheden af at løbe en masse kilometer, hvis løbeøkonomien skal forbedres. Løbere, der over en længere periode løb over 100 km om ugen, forbedrede løbeøkonomien sammenlignet med løbere, der trænede mindre. Årsagen er, at jo mere du løber, jo mere præcise bliver kroppens bevægelser, mens overflødige spændinger forsvinder, så mest mulig energi flyder ned i løbemuskulaturen.Sådan kan du gøre

Mindre end 100 km kan også gøre en forskel. Kan du lide lange løbeture, og har du tiden, så skru op for det ugentlige antal kilometer. Løb længere og længere ture i weekenden, og find plads til et ekstra træningspas i løbet af ugen. En god rettesnor er at øge det ugentlige km-antal med 10 pct.