Fødes vi med forskelligt kondital?
Nogle har fra starten af livet et bedre kondital end andre, og det skyldes blandt andet, at de fra fødslen er udstyret med et stort hjerte.
Nogle har fra starten af livet et bedre kondital end andre, og det skyldes blandt andet, at de fra fødslen er udstyret med et stort hjerte.
Ja, det gør vi, og derfor får nogle af os et bedre udgangspunkt fra dag ét.
Men vi kan også gøre rigtig meget for at forbedre vores kondital gennem træning og den måde, vi lever på. Konditallet viser, hvor meget ilt vores muskler er i stand til at optage i forhold til vores kropsvægt. Og til fire faktorer er særligt afgørende for vores kondital:
Størrelsen på dit hjerte, mængden af blod, din vægt samt dine musklers evne til at omsætte ilt.
Når vi fx løber eller cykler, så bruger musklerne primært fedt og sukker, der med ilt omsættes til energi, så musklerne kan trække sig sammen.
Jo mere ilt vi kan optage, jo mere energi kan vores muskler omsætte, og jo hurtigere kan vi løbe eller cykle over længere tid.
Hvis vi har et stort hjerte, kan vi transportere mere blod rundt i kroppen, og hvis vi har meget blod, er der også mere ilt, som musklerne kan optage. De fleste af os har en gennemsnitlig mængde blod og et hjerte i gennemsnitlig størrelse.
Kilde: Peter Møller Christensen, sportsfysiolog, Team Danmark
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 16/2022