Varier din træning
Der er intet i vejen for, at du motionerer dagligt, men variation er nøgleordet, så for de fleste af os vil det ikke være nogen god idé at løbe en lang tur hver eneste dag. Du kan til gengæld godt tage fx spinning mandag, styrketræning tirsdag, yoga onsdag og så fremdeles.
Når du træner, sker der mikroskopiske bristninger i bl.a. muskler og sener, og det tager tid for din krop at reparere skaderne. Til gengæld er det samme proces, der gør dig klar til at klare næste træningspas endnu bedre, fordi kroppen ikke bare reparerer, men også forbedrer sig selv.
Hvis du vil være sikker på, at du er klar til en ny omgang træning, er der fire områder, som du kan arbejde målrettet med at optimere.
Sådan restituerer du optimalt
1. Variation
Ud over at variere din
træning skal du også
huske at varme op. En
ordentlig opvarmning
forebygger skader og
gør dig mentalt klar til at
præstere.
2. Kost
Træner du hårdt, kan
du få brug for at spise
mere – særligt protein
og kulhydrat. Overvej
et restitutionsmåltid.
Det kunne fx være en
kakaomælk.
3. Søvn
Dine timer i drømmeland
har stor betydning for
din restitution. Sov nok
timer – for mange vil det
være 8-9 timer – og gå
gerne i seng på samme
tid hver dag.
4. Psyke
Find det, der lader dine
mentale batterier op.
Hvad end det er sociale
aktiviteter eller daglig
meditation, så er dit
hoveds restitution lige så
vigtig som din krops.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 3/2020