4 tips til at planlægge den bedste cykeltur
Cykling er genial og effektiv motion, hvor alle kan være med. Men inden du hopper op på jernhesten, så tjek lige vores tips til at planlægge den bedste rute og få en skøn cykeltur.
Cykling er genial og effektiv motion, hvor alle kan være med. Men inden du hopper op på jernhesten, så tjek lige vores tips til at planlægge den bedste rute og få en skøn cykeltur.
En cykeltur kan give en stor følelse af frihed. Og så er cykling en nem motionsform, der både får din forbrænding og dit gode humør til at stige.
Men for at du kan få den bedst mulige cykeltur, skal både rute og oppakning være på plads hjemmefra. Derfor får du her en række tips, du kan bruge, inden du cykler afsted.
Du kender det sikkert godt: Du skal ud og luftes, men tager den samme cykel-, løbe- eller gårute, som du plejer. For hvor skulle du ellers bevæge dig hen?
Men det kan være fedt at prøve en ny rute! Det er nemlig godt for både hjernen og dit humør at prøve noget nyt, og samtidig kører du heller ikke sur i din motion, når den ikke altid er ens.
Du kan bruge I FORMs ruteplanner til at planlægge din cykeltur. Med den kan du udforske nye områder via kortet, planlægge nye cykelruter eller opmåle din rute, når du er kommet hjem.
Du kan bruge I FORMs ruteplannner i hele verden, og det detaljerede sti-kort, der også viser cykelstier, gør det nemt at se og måle cykelruter i fx skove, parker og naturområder, så du både kan opdage nye veje eller inkludere dine sædvanlige smutveje i din planlagte cykelrute. Den viser desuden mange picnic-spots, rastepladser, shelters og udkigsposter, hvor du kan stoppe undervejs på din cykelrute.
Planlæg din næste cykelrute med I FORMs ruteplanner
Ruteplanneren beregner både kilometer, gennemsnitshastighed og kalorieforbrug, og så kan du gemme alle dine ruter, så du har dem til næste gang, du vil afsted.
Planlæg eventuelt din cykelrute ud fra bestemte pejlemærker eller vejnavne, som du nemt kan huske på undervejs. Så behøver du nemlig ikke at tjekke din planlagte cykelrute hele tiden.
Hvis du skal på en lang cykeltur, er det en god idé at planlægge et stop eller to unvervejs, hvor du kan holde pause. Undersøg hjemmefra på din ruteplanner, om der er et sted, hvor du kan sidde ned og holde pause på din cykelrute.
Overvej også, om der er et toilet i løbet af din cykelrute, eller om det er vigtigt, at du ikke drikker for meget væske, lige inden inden du cykler afsted.
Planlæg din cykelrute, så du kommer forbi grønne områder og undgår veje med for meget trafik. Forskning tyder nemlig på, at naturoplevelser kan styrke og forbedre dit mentale helbred.
Utallige undersøgelser har vist, at alene det at opholde sig i naturlige omgivelser giver bonus: Du får ikke blot slappet af, men det ruster dig også mod stress, depression og generelt hverdagspres, alt imens hjernen fyldes med nyt brændstof.
Fx viser et studie fra Stanford University, hvorledes en tur i naturen kan påvirke vores mentale sindstilstand. Testpersonerne skulle enten gå en tur på landet eller gennem byen. Efterfølgende afslørede hjerneskanninger og spørgeskemaer, at gåturen i de grønne omgivelser renser sindet for bekymringer. Naturen giver nemlig det hjernecenter i pandelapperne, som tager sig af grublerier, en velfortjent pause. De forsøgspersoner, som i stedet var vandret gennem byens larm, mærkede ikke nogen afstressende effekt. De fortsatte med at gruble i samme omfang som før turen.
Husk dog at holde øje med, om det er lovligt at cykle på stierne i de grønne områder. Der er nemlig flere parker, hvor du ikke må cykle igennem.
Vil du udfordre dine cykelben, skal du planlægge en cykeltur i et bakket terræn. Det vil både styrke ben, kondition og udholdenhed lidt ekstra.
LÆS OGSÅ: 9 gode grunde til at cykle på arbejde
Når du har styr på, hvor du skal cykle hen, og hvor lang turen er, kan du planlægge alt det praktiske.
Overvej, om du skal have væske, snacks eller madpakke med på din cykeltur, eller om du cykler forbi et sted, hvor du kan købe noget undervejs.
Tjek også vejret og planlæg dit cykeltøj ud fra det. Klæd dig gerne på i lag, så du kan fjerne og tilføje undervejs, hvis behovet opstår. Og husk selvfølgelig at tjekke, om du skal pakke regntøjet til din cykeltur.