Gravid uge 1 (2. graviditetsuge)
I starten af uge 1 er du stadig ikke gravid. Men i slutningen af denne uge har du (formentlig) ægløsning. I æggelederen bliver ægget mødt af tusinder af sædceller. En af dem trænger ind i ægget, og du er nu gravid!
I starten af uge 1 er du stadig ikke gravid. Men i slutningen af denne uge har du (formentlig) ægløsning. I æggelederen bliver ægget mødt af tusinder af sædceller. En af dem trænger ind i ægget, og du er nu gravid!
Når du er gravid i uge 1, er du i din 2. graviditetsuge.
Dagene i denne uge bliver i jordemoder-terminologi betegnet uge 1+0-6, hvor 0-6 er det antal dage, der er gået af ugen. Når man skal sige, hvor langt du er i din graviditet, tæller man antal fulde uger og dage, du har gennemlevet af din graviditet. Fx betyder uge 1+0 den første dag i uge 1 – altså den første dag i din 2. graviditetsuge.
Ugen efter din menstruation er ophørt, starter genopbygningen af livmoderslimhinden, så der igen er faciliteter til en mulig familieforøgelse. Samtidig med genopbygningsarbejdet gøres flere æg klar til modning i æggestokken. Men kun ét af dem bliver sluppet fri ved en ægløsning. Er du i gang med at producere tveæggede tvillinger, så frigøres der dog to æg.
Ved en regelmæssig cyklus på 28 dage, sker ægløsningen i slutningen af uge 1 (2. graviditetsuge) – altså cirka 14 dage efter første dag i menstruationen.
I forbindelse med ægløsningen oplever du måske, at skeden bliver mere fugtig og at der kommer et gennemsigtigt udflåd. Nogle kvinder får en let smerte, når ægget frigøres.
Efter det udvalgte æg har løsnet sig, bevæger det sig gennem æggelederen ned til livmoderen. Det er klar til at skabe liv. Og hvis du har ubeskyttet samleje nu, så vil op mod 300 millioner sædceller begive sig ud på en risikabel og konkurrencebetonet svømmetur fra skeden, gennem livmoderhalsen og ud i æggelederne – kun for at møde ægget. Turen tager ca. 5 til 10 minutter.
Mange sædceller falder fra på rejsen. Kun kun nogle få tusinde når frem til området, hvor ægget befinder sig. Og den sædcelle som først trænger igennem skallen til ægcellen, er den, som befrugter det. Derefter kan ingen andre sædceller trænge ind i ægget. Undfangelsen er en realitet. Du er gravid.
Det er værd at bemærke, at du godt kan blive gravid, hvis du har samleje et par dage før ægløsningen. For sædcellerne kan overleve i dit underliv og vente der på ægget i op til 3 dage.
Kilder: Jordemoder Christina Maltby, dingraviditet.dk, samt Sundhed.dk, Regionshospitalet-Randers.dk og rigshospitalet.dk