B-mennesker skal kæmpe lidt for at passe ind i et samfund og arbejdsmarked, der mest tilgodeser A-mennesker. Til gengæld kan de blære sig med at score højt i kognitive tests.
B-MENNESKER føler sig mere vågne og produktive om aftenen, hvorimod A-mennesker peaker om morgenen.
Det skorter ikke ligefrem på forskning (fx her og her), der viser, at det at være B-menneske er forbundet med negative sundhedskonsekvenser.
Men nu er der godt nyt til dig, der foretrækker at gå sent i seng og stå sent op.
Ifølge et nyt studie er natteravne nemlig generelt kvikkere i pæren end såkaldte morgenmennesker.
Læs også: Melatonin er populært – hvad kan det?
Det er forskere fra Imperial College London, der står bag det store studie, hvor data fra mere end 26.000 voksne briter er blevet analyseret.
I studiet undersøgte forskerne, hvordan søvn påvirker vores hjerne.
Det gjorde de ved at kigge på data fra en række mentale tests, som deltagerne havde gennemført. De fik bl.a. testet deres hukommelse, intelligens, evne til problemløsning og reaktionstid.
Læs også: Test: Er du bare glemsom, eller udviser du tegn på demens?
Resultaterne fra de tests sammenlignede forskerne med deltagernes selvrapporterede døgnrytme.
Her viste det sig, at B-menneskerne generelt fik en højere score i de kognitive tests – i en gruppe 13,5 % højere og i en anden 7,5 % højere end de morgenfriske.
Ifølge Raha West, som er en af forskerne bag studiet, betyder det dog ikke, at alle morgenmennesker klarer sig dårligere kognitivt. Men hvis du er B-menneske, undlader du formentlig den lille detalje, når du fortæller om studiet …
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde lyder på 7-9 timer for voksne mellem 18-64 år.
Det flugter med studiet, som konkluderer, at 7-9 timer i drømmeland er det mest optimale for vores hjerne.
Både færre og flere timer viste sig i studiet at have en skadelig effekt på hjernefunktioner som at huske, ræsonnere osv.