Forebyg søvnløsheden med 6 gode tips

Forebyg søvnløsheden og sov godt. Bliv afklaret på hvorfor tankerne fylder, og giv slip på urealistiske mål er blot to af de gode råd fra bl.a. Chris McDonald.

God søvn er et must for at din dagligdag fungerer optimalt.

1. Mærk efter, hvorfor du tænker

Er tankerne der, fordi du har reelle problemer i dit liv? Ruminering kan være et udtryk for uforløste konflikter i familien eller enorme krav på arbejdet – og så skal du selvfølgelig gøre noget ved det. Ellers forsvinder tankerne ikke.

Har du også svært ved at knalde brikker på grund af tankemylder? Læs her, hvordan du slukker for tankemylderet.

2. Giv slip på urealistiske mål

At holde fast i mål og ideer, som egentlig ikke kan lade sig gøre, øger ruminering, fordi du kritiserer dig selv igen og igen for ikke at kunne nå dine mål. Sæt dig i stedet mål, som er mulige for dig at opnå.

3. Se dit liv i et positivt lys

I stedet for at fokusere på de ting i dit liv, der kunne være bedre, så glæd dig over alt det, der er lykkedes for dig. Måske har du et spændende job, en dejlig kæreste og de sødeste børn på jorden.

4. Afsæt tid til at ruminere

Det lyder ulogisk, men ideen er, at du samler alle dine tanker til et eller to tidspunkter på dagen, så de ikke får lov at fylde i alle dine vågne timer. Chris McDonald anbefaler, at man ruminerer 2 x 15 min. om dagen.

5. Tænk i konkrete løsninger

Folk, der ruminerer meget, har en tendens til tænke, “hvorfor sker det for mig?” Det er en ikke-konstruktiv tanke. Tænk i stedet på, hvordan du løser problemet og kommer videre. Har du brug for hjælp, så ring til en veninde og få hendes råd.

6. Lær at sige nej

Stress og overtænkning opstår ofte, når vi siger ja til mere, end vi har tid eller overskud til. Lær i stedet at sige nej til aftaler, du egentlig ikke har lyst til – så lever du i overensstemmelse med dit hjerte.

Afslapningsmusik og beroligende lyde hjælper mod søvnløshed. Se hvorfor og få 8 gratis lydfiler, der hjælper dig med at falde i søvn.