Derfor har du svært ved at tage imod en undskyldning
Hvis du har svært ved at tage imod en undskyldning, så er du ikke alene. Vi har spurgt en konfliktmægler om, hvorfor det kan være så svært – og hvordan du kan blive bedre.
Hvis du har svært ved at tage imod en undskyldning, så er du ikke alene. Vi har spurgt en konfliktmægler om, hvorfor det kan være så svært – og hvordan du kan blive bedre.
Undskyld.
Måske har du ventet på de forløsende ord, men da de endelig kom, føltes det ikke helt rigtigt. Eller måske var det sværere at tage imod en undskyldning, end du lige havde regnet med.
Det lille ord kan være utrolig svært at sige, men det kan faktisk være mindst lige så svært at tage imod.
Mange af os kan have svært ved at tage imod en undskyldning, også selvom vi inderst inde gerne vil.
Men hvorfor er det egentlig sådan? Og hvad kan du gøre for at blive bedre til at tage imod, når nogen rækker hånden ud?
Det har vi spurgt konfliktmægler Signe Saxe Jessen om, og hun har fem konkrete bud på, hvorfor det kan føles svært – og konkrete tips til, hvordan du kan øve dig i at tage imod en undskyldning på en måde, der føles rigtig for dig
Læs også: Det må du aldrig sige, når du undskylder
Vil du gerne øve dig i at tage imod en undskyldning, er der heldigvis hjælp at hente. Ifølge konfliktmægler Signe Saxe Jessen kan det tage lidt af presset, når man ved, at at alt ikke behøver at være okay, selvom man har fået en undskyldning. Det kan nemlig tage tid, når man skal man tage imod en undskyldning.
Se hendes bedste råd her:
Spørg dig selv: Er undskyldningen oprigtig? Tager den anden ansvar? Viser de empati?
Hvis du kan mærke det, så prøv at sænke paraderne en smule.
At tage imod en undskyldning er ikke det samme som at sige, at alt er glemt.
Du kan godt sige tak for undskyldningen – og samtidig fortælle, at du stadig har brug for tid.
Prøv for eksempel: Det betyder noget for mig at høre din undskyldning, men jeg er stadig i gang med at bearbejde det.
Eller: Jeg sætter pris på din undskyldning, jeg har bare stadig brug for lidt tid.
Den, der oprigtigt siger undskyld med empati, vil kunne forstå det.
Ved større konflikter kan det hjælpe at tage imod undskyldningen for dele af konflikten.
Du behøver ikke acceptere alt på én gang – start med det, du kan tage imod, og byg videre derfra.
Husk: At tage imod en undskyldning er en proces. Giv dig selv lov til at mærke efter, hvad du har brug for – og husk, at det er helt okay at tage den tid, du behøver.