Din hjerne elsker sladder – endda så meget, at det kan være utroligt svært for os at lade være med at sladre. Her får du forklaringen på, hvorfor sladder er så fristende for os.
NÅR DU SLADRER, sker der noget særligt i hjernen, som vi mennesker rigtig godt kan lide.
Psssst… Har du hørt det …?
Du ved sikkert godt, at det ikke er pænt at sladre.
Alligevel kan du ikke lade være med at dele de saftige detaljer om din veninde, der igen dater sin eks, eller om din kollega, der måske bliver forfremmet.
De fleste af os falder i sladderfælden indimellem – eller lytter nysgerrigt, når andre sladrer.
Og det er der faktisk en helt logisk forklaring på. Ifølge neuroforsker og psykolog Thomas Zoëga Ramsøy er sladder nemlig guf for din hjerne – og det kan give et kick på niveau med det, ludomaner oplever, når de spiller på casino.
Når du sladrer, frigiver hjernen oxytocin og dopamin. De to stoffer belønner dig med følelser som kærlighed, lykke og eufori.
Netop oxytocin og dopamin er afgørende brikker, når vi skal forstå, hvorfor det er så fristende at sladre.
Når din hjerne frigiver oxytocin, mens du sladrer, styrker det båndet mellem dig og de personer, du sladrer sammen med.
Men det kan også have den modsatte effekt. Et højt oxytocin-niveau kan nemlig også gøre dig mere fjendtlig – og det er sladder et godt eksempel på. Thomas Zoëga Ramsøy forklarer det således:
“Sladder skaber større sammenhæng mellem de personer, som sladrer sammen, men større afstand til dem, der bliver sladret om.”
Sladder fungerer også som det, Thomas Zoëga Ramsøy kalder “social valuta”. Det er her, dopamin kommer ind i billedet.
Når man deler noget sladder, giver man information, som andre ellers ikke har adgang til.
Ifølge Thomas Zoëga Ramsøy opfatter din hjerne det ikke meget anderledes, end hvis du er sulten, og en person giver dig mad.
“Hvis jeg kom med et æble til dig, så kunne jeg regne med, at du kom med et æble til mig, når jeg var sulten. Så hvis jeg deler noget hemmelig information med dig, så regner jeg med, at du også deler noget hemmelig information, når du har noget. Vi har altså byttet noget valuta.”
Det giver et lille følelsesmæssigt kick – et dopaminrush hos personen, der fortæller sladder, som kan sammenlignes med den måde, ludomaners hjerner reagerer på, når de spiller.
Men hvorfor opfører vores hjerner sig sådan, når vi sladrer?
Vi mennesker er sociale væsner, der konstant har behov for at samarbejde, og vi er derfor afhængige af at forstå hinandens motiver og følelser.
“Sladder giver noget information, som kan hjælpe dig med at træffe beslutninger, for eksempel om du skal vælge en bestemt partner. Faren er så bare, at informationerne måske ikke er sande."— Thomas Zoëga Ramsøy, neuropsykolog og neuroforsker
Da vi ikke har adgang til andres hjerner og tanker, bruger vi rigtig meget mental energi på at forstå og forudse andre mennesker – og det kan sladderen hjælpe os med.
“Sladder handler jo dybest set om, hvad en person har gjort, personens motiver, og hvad det siger om den her person – fx om du kan stole på ham eller hende,” forklarer Thomas Zoëga Ramsøy.
Læs også: Disse sygdomme kan bekæmpes med motion
Det kan næsten lyde, som om det er positivt at sladre – men husk, at sladder næsten altid handler om en tredjepart. Og ingen har lyst til at være den, der bliver sladret om.
“Hvis jeg sladrer om dig, så deler jeg jo dybest set noget information, som du nok ikke har lyst til at dele med gud og hvermand. Du vil nok gerne selv kontrollere, hvem der har adgang til den information – og det forbigår sladder jo fuldstændig.”
Derfor så neuropsykologen gerne, at sladder fyldte meget mindre.
“Bare det at forstå, at vores hjerne er fintunet til at sladre, kan måske hjælpe os til at skrue ned for det. Sladder er lidt som chokolade – det føles godt i øjeblikket, men det er ikke godt at spise hele tiden. Så bare fordi det føles rigtigt her og nu, er det ikke nødvendigvis det bedste i det lange løb.”
KILDE: Thomas Zoëga Ramsøy er neuropsykolog, ph.d. i neurobiologi, grundlægger og CEO for firmaet Neurons og driver International Center for Applied Neuroscience.