Hvorfor bringer dufte minder?
Vi husker ikke overraskende især de oplevelser, der har gjort størst indtryk på os, og dufte kan faktisk akvitere en særlig del af vores hukommelse.
Vi husker ikke overraskende især de oplevelser, der har gjort størst indtryk på os, og dufte kan faktisk akvitere en særlig del af vores hukommelse.
Du er på safari i Afrika og bruger under rejsen en parfume, som du har købt i lufthavnen. År senere kan duften stadigvæk bringe dig tilbage blandt giraffer og elefanter på savannen.
Langt de fleste minder, som vi får, udløses af noget, som vi har set.
Og faktisk bruger vi to tredjedele af vores hjerne på at bearbejde visuelle indtryk.
Så når en duft fremkalder minder om en person eller en oplevelse, er det som regel, fordi personen eller oplevelsen har haft en helt særlig følelsesmæssig betydning for os. Det er den autobiografiske hukommelse, der aktiveres.
De dufte, som vi bedst husker, er ikke overraskende også dem, der har gjort størst indtryk på os.
Vi konstruerer selv vores hukommelse; den ændres løbende. Som voksne husker vi ofte bedre minder, der går tilbage til barndommen eller ungdommen, end noget, vi har oplevet i vores voksenliv.
Det skyldes, at vi som børn og unge lærer verden at kende og får en masse nye indtryk for allerførste gang. Mens der skal mere til at manifestere sig som noget er særligt, når vi er voksne.
Kilde: Asmus Vogel, neuropsykolog
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 14/2022