Man skulle tro, at høj intelligens gjorde ethvert arbejde til en leg. 34-årige Nanna har tværtimod mærket mindreværd og pres på grund af sin skarpe hjerne.
FORSKELSBEHANDLING. “Hvis du har et barn, der er virkelig god til fx atletik, står du ved det. Det gør man ikke med høj begavelse. Med janteloven er det ikke noget, man taler højt om,” siger Nanna Werdelin Ravn.
Nanna sidder til et møde for førstegangsforældre på den skole, hvor hendes datter skal begynde i børnehaveklasse. Kommunen har sendt en folder ud med alle de vigtige informationer.
“Så spørger en af forældrene, hvad man skal gøre, hvis ens barn er syg – akkurat et af de svar, man får i folderen. Det kan jeg næsten ikke være i. Jeg bliver så utålmodig,” siger Nanna Werdelin Ravn.
Det ville du måske også selv blive. Men fordi Nanna har en IQ på 134, slår hendes hjerne særligt hårdt ned på den slags.
Den kan heller ikke udstå langstrakte arbejdsmøder eller folk, der taler meget længe, så tankerne begynder at vandre.
I det hele taget er grænseløs kedsomhed og rastløshed tro følgesvende i den 34-årige kvindes liv, som det er for de fleste højtbegavede.
Denne gruppe trækker ofte et spor af afbrudte uddannelser, jobskifter og forhold bag sig, fordi de kører død i det tempo og den simplicitet, som passer flertallet.
Nanna er uddannet geograf og miljøplanlægger og var indtil for et par år siden ansat i en kommune.
Hendes leder havde et meget højt tempo. Alle opgaver blev udstedt med et ønske om, at de skulle udføres her og nu.
“Hver dag kom jeg hjem og var fuldstændig drænet for energi. Jeg kom hurtigt til at tvivle på mine egne evner. Er jeg god nok? Den tanke har jeg haft i flere af mine jobs.”— Nanna Werdelin Ravn, højtbegavet
På det tidspunkt anede hun ikke, at hun havde en medfødt evne til at lære nyt.
Når en højtbegavet får en arbejdsopgave, går hjernen straks igang med at stille 117 løsningsforslag, analysere, kategorisere og behandle. Det kan ofte føles ganske overvældende – særligt hvis man skal løse mange opgaver på kort tid.
"Tankerne kunne tage overhånd og føre til katestrofetanker, hvis jeg ikke passede på," siger Nanna.
Nanna får nyt job, og familien flytter. Da datteren begynder i børnehave, keder hun sig bravt og er så urolig, at forældrene opsøger hjælp.
De finder ud af, at hun er højtbegavet, og da Nanna også lader sig teste, boner hun ud med det samme.
“Jeg troede ikke på, at jeg var højtbegavet, før jeg stod med en test i hånden. Jeg har altid tænkt rigtig meget. Hjernen kører hele tiden. Da faldt det hele på plads,” siger hun.
Det forklarer også, hvorfor hun som 9-årig syede sig eget tøj og som 11-årig spillede cello. Pludselig giver det mening, at hun stiller ekstremt høje krav til sig selv, fordi hun kan mere end andre.
Med den høje begavelse følger nemlig en ualmindelig evne til at fordybe sig, gennemskue komplekse mønstre og have en stærk langtidshukommelse.
Det viser sig, at Nanna hører til de to procent af befolkningen med højest begavelse. Med den nye viden, tænker hun over, hvordan hun kan drage fordele af det i stedet for at gå ned på det.
Læs også: Mindfulness lydfil – guidet pause
I dag er Nanna ansat i et drømmejob, hvor hun arbejder med at omlægge landbrug til natur i 11 kommuner. Hendes nye chef støtter hende i at få struktur på opgaverne, og hun har fået bugt med tankemylder og mindreværd.
“Det, der har virket for mig, har været at tænke over, hvilke udfordringer jeg har, og hvad jeg har behov for. Når min hjerne i forvejen kører i skyhøjt tempo, skal mit arbejdsmiljø helst være roligt, og det er det nu,” siger Nanna.
Hun opfordrer andre med mistanke om, at de er højtbegavede, til at blive testet.
“Det har helt klart givet mig en ny selvforståelse, så jeg er landet i, at ‘det er sådan her, jeg er’,” siger hun og slutter:
HØJ BEGAVELSE er en stor gave, når bare man lærer at bruge den på en sund måde, måtte Nanna Werdelin erkende.
“Frygten for ikke at være god nok har lagt sig, for jeg er god nok.”— Nanna Werdelin Ravn, højtbegavet
Vil du blive klogere på høj begavelse, og hvordan man spotter det, skal du læse videre her.