Træning er med til at dæmpe angst
Træning hjælper mod depression og stress, men vidste du, at træning også kan lindre angstsymptomer?
Træning hjælper mod depression og stress, men vidste du, at træning også kan lindre angstsymptomer?
Der findes efterhånden en del forskning, der viser at motion kan dæmpe og forebygge stress og depression. Men når det kommer til en anden mindst lige så udbredt psykisk sygdom, nemlig angst, er det mere sparsomt med beviserne
Derfor har forskere nu samlet 286 angstpatienter med en gennemsnitsalder på 39 år og i et forsøg sat dem til at motionere i en periode på 12 uger. De blev delt ind i to grupper, som trænede enten ved moderat eller ved høj intensitet, og begge dele gav gode resultater.
Blandt alle aktive deltagere var angstsymptomerne lindret markant sammenlignet med en kontrolgruppe, som ikke trænede. Lindringen gjaldt selv for dem, hvor angstlidelsen var kronisk.
Inden forsøgets start havde alle fået målt deres niveau af angst, og ud fra dette kunne forskerne konkret se deres fremskridt efter forsøget. Langt de fleste deltagere led af angst på et moderat til højt niveau inden start, men endte på et lavt niveau efter træningsperioden. Selvom alle fik positive resultater, var chancen for bedring allerstørst i gruppen med den højintense træning.