Virkelige fortællinger om mord, tortur og kidnapning pirrer især kvinders nysgerrighed. Få gyserforskerens forklaring på, hvordan det hænger sammen.
TRUE CRIME er både noget af det mest lyttede og mest sete indhold herhjemme, og meget tyder på, at kvinder er de største forbrugere.
Det er næsten en kliché. En kvinde, der nyder et glas rødvin i karbadet eller slår en dej op, mens hun hører grufulde historier om seriemordere, kidnapninger eller voldtægter. Men klicheen lever i bedste velgående.
True crime-genren er populær som aldrig før, og det er i stor stil kvinder, der dyrker den.
Læs også: Derfor kan det ligefrem være sundt at være gyserfan
Det kan virke paradoksalt, når ofrene i historierne tit er kvinder, men ifølge gyserforsker og lektor i litteratur og medier ved Aarhus Universitet, Mathias Clasen, giver det god mening.
Han mener nemlig, vi mennesker generelt har tendens til at foretrække uhygge, hvor trusselsbilledet er noget, vi selv kan forestille os at skulle håndtere.
“Under coronapandemien så vi fx, hvordan interessen i virusfilm og serier steg eksplosivt. Vi mennesker bruger fiktion og underholdning til at forholde os til frygt og til at lære at navigere i den,” forklarer han.
Selvom risikoen for at ende i hænderne på en seriemorder er lille, kan mange kvinder nok i et eller andet omfang genkende frygten for farlige mænd og mørke stier. Derfor føles true crime stadig relevant for mange.
Læs også: 7 effektive tips, der tackler tankemylder
“Kvinder, der dyrker true crime, føler måske, de får en indsigt, som de kan bruge til at undgå at komme i lignende situationer selv. Fx hvilken type mænd de skal de undgå, og hvad de kan gøre, hvis de bliver smidt om bag i en bil og den slags,” forklarer Mathias Clasen.