Derfor bliver du misundelig og bitter

En kærlig partner. En dyr taske. Eller en, der har landet drømmejobbet. Tre ting, der – blandt meget andet – kan få det til at syde i maven, når de tilfalder din veninde og ikke dig. Du skynder dig at anerkende og rose, men en svien breder sig i maven. Det er virkelig svært at være i. Du burde jo glæde dig.

Det er misundelse. Skal man tro undersøgelser, kender du tilmed følelsen ganske udmærket. I en undersøgelse af danskernes misundelse fra 2014 foretaget af analyseinstituttet YouGov svarede 40 procent, at de havde svært ved at glæde sig, når andre udmærkede sig positivt.

Læs også: Er du introvert eller ekstrovert?

En anden meningsmåling udarbejdet af analyseinstituttet Wilke fra 2016 viser, at 42 procent af os har prøvet at føle os misundelige på kolleger. Med andre ord indrømmer tæt på halvdelen af os, at vi føler misundelse. Den anden halvdel – mon ikke ...

“Misundelse er en meget grundlæggende følelse. En fundamentalt menneskelig oplevelse, som vi allesammen kommer i kontakt med. For vi spejler os hele tiden i hinanden og sammenligner os med andre. Det er uundgåeligt,” lyder det fra Signe Hegestand, autoriseret psykolog, psykoterapeut og forfatter. I sit arbejde hjælper hun mennesker med at tackle den svære følelse.

Handler om overlevelse

Misundelse kan beskrives som et ønske om at have en andens egenskaber, status, evner, anseelse, udseende, ejendele etc. En sviende, nagende, brændende, borende fornemmelse i maven. Fordi en anden person er i en bedre situation, end du selv er.

Ikke at forveksle med jalousi, selvom det er beslægtet. Forskellen er, at ved jalousi er du bange for at miste noget, som regel kærlighed, mens misundelse handler om, at andre får eller har noget, som du ikke kan unde dem, fordi du selv godt kunne tænke dig at få fingrene i det.

Skulle du allerede her tænke: "Nå, men så gælder det ikke mig, for jeg er hverken grådig eller smålig,” så har du misforstået misundelse. For misundelse er nemlig en del af den måde, vi allesammen er kodet på evolutionært, så vi får videreført menneskeheden. Med andre ord er vi bevidste om, at de mest velstillede, attraktive og dygtige af os er mest sikre på at give generne videre. Der er altså noget på spil her.

“Derfor har vi gennem årtusinder set, hvordan det ene drama efter det andet, som bygger på misundelse og jalousi, har skabt verdenshistorie. Misundelse er virkelig noget, der kan vække dybe følelser,” siger psykologen.

Kun tætte relationer

Nogle vil mene, at misundelse tangerer had. Men vi hader ikke hvem som helst. Slet ikke mennesker, som ingenting betyder for os. Ligesom med had og jalousi bliver vi ikke misundelige på mennesker, der er uvigtige for os.

“Vi skal som regel tæt på, når vi skal finde nogle, vi bliver misundelige på. Vi kan godt se en smuk kvinde på gaden eller på film, uden at der går noget af os selv, mens det er sværere at unde en tæt veninde eller søster, at hun ser virkelig dejlig ud eller har klaret sig vildt godt. Hende vil vi hellere lukke ned for mentalt end at rose,” siger Signe Hegestand.

Hun udtrykker samtidig forståelse for os mennesker for vores misundelse mod hinanden. Når vi støder på reklamer fra fx mode- og skønhedsindustrien, spiller de ifølge psykologen op til de følelser i os. De tjener penge på, at vi har en hjerne, der hele tiden sammenligner os med andre – en egenskab, der er svær at lægge fra sig.

Fyldt med skam

Problemet med misundelse er ikke selve følelsen, som er naturlig. Problemet er vores forhold til den. Vi mennesker har mange forskellige følelser, der er naturlige. Alt fra glæde til vrede og misundelse. Men vi har det med at rangordne vores følelser og se ned på nogle af dem. Vi må gerne være glade og elske, men misunde og være vrede “må vi ikke”. Problemet er bare, at vi har meget lidt kontrol over, hvilke følelser der dukker op i os. For vi mennesker lever livet og oplever verden gennem følelser.

“Alligevel føler vi os forkerte, når vi føler misundelse. Vi burde være bedre og større. Misundelse er forbundet med rigtig meget skam,” forklarer Signe Hegestand.

Samtidig vil vi gøre nærmest hvad som helst for ikke at føle noget ubehageligt. Derfor skynder vi os at lægge de svære følelser over på andre. Så når vi mærker misundelse, gør vi den anden person forkert – for at få følelsen til at fylde mindre i os selv. Det er det, psykologer kalder “projektioner”.

I stedet burde vi være mindre bange for misundelse, så når vi møder den i os selv, så skal vi prøve at tackle det med forståelse i stedet for at skamme os over at have det sådan.

“Dét burde vi træne meget mere, for den samtale med os selv – eller andre, der føler misundelse for den sags skyld – er vi desværre meget utrænede i. Og det er faktisk bare et træningsspørgsmål,” er det psykologens erfaring.

Bliv selv “for meget”

Én særlig ting får vi ud af at træne vores rummelighed over for misundelse: udvikling. Når vi oplever misundelse, er det, fordi noget kalder på os. Noget, der mangler i vores liv, og som vi har brug for at gøre mere af.

Når vi reagerer på, at en anden er “for meget”, kan det altså være et tegn på, at vi selv er “for lidt”. En erkendelse, der kan gøre nas, men faktisk samtidig gør os en tjeneste, fordi den kan bruges til at skabe en ny og interessant udvikling i vores eget liv.

“I stedet for at nedgøre det hos andre skal vi kigge mere på, at der er noget hos dem, som kunne være godt for os selv. For eksempel at prioritere os selv mere eller holde os mindre tilbage på jobbet, sådan som den person, vi er misundelige på, er god til,” forklarer psykologen.

Med det holdningsskifte kan du bruge misundelse til at sætte nye ting i gang. Følelsen har altså potentiale til at skabe noget konstruktivt, og det er godt at huske, næste gang der hænger en dyr taske på din venindes arm.

Kilde: Signe Hegestand, autoriseret psykolog, psykoterapeut og forfatter