Meditation piller ved en række kræfter i dit indre, som kan gavne din fysiske sundhed i en grad, så du forlænger din levetid.
I de senere år er meditation kommet helt ned på jorden. Du kan sagtens meditere uden nogen spirituelle eller religiøse undertoner og uden at være ekspert i avanceret yoga.
Flere og flere mennesker bruger hver dag 10-30 minutter på at lukke øjnene og "være væk", "gå ind i sig selv", "lukke alt ude", eller hvordan de nu oplever meditationen. Ikke fordi de ikke har andet at lave, men fordi meditation giver dem ro, koncentration og overskud i deres travle hverdag. Et meget effektivt og moderne middel til at opnå en slags mental nulstilling: en bevidst tilstand af fred, som giver dem ny energi til at være på toppen, når de har brug for det.
Og bare vent, der bliver flere af dem. Meditation har nemlig også langt mere dybtvirkende effekter. Den piller ved en række kræfter i dit indre, som kan gavne din fysiske sundhed i en grad, så du forlænger din levetid. Det er præcis de kræfter, som yogadyrkere og munke har udnyttet i årtusinder.
Vestlige forskere fik for alvor øjnene op for meditationens fysiske virkninger, da Dalai Lama, leder af de tibetanske buddhister, i 1992 opfordrede forskere til at studere hans munke under meditation. Avancerede hjerneskanninger dokumenterer, at der sker mange gavnlige processer i hjernen under meditation, som er svære at opnå på anden vis.
Basalt set er meditation en systematisk måde at afspænde og berolige sindet på, lindre stress og uro og lade effekten forplante sig ud i kroppen. Alt sammen for at forbedre livskvaliteten. De fleste af os er faktisk udmærket i stand til at opnå meditationslignende tilstande uden at være klar over det. Som fx når vi kigger ind i et bål, ser ud over havet, mens tankerne flyver af sted. Eller lytter til stille musik eller fordyber os i en blændende roman.
Pointen ved meditation er, at man selv er i stand til at vælge, hvor og hvornår man vil i denne tilstand, og at nå dertil i løbet af få minutter, når det passer ind i ens dagsprogram.
GUIDE: Meditation for begyndere
Men hvad sker der så oppe i hjernen på os? Forskerne har bl.a. opdaget, at nogle hjerneområder bliver mere aktive, mens andre slapper af.
Den forreste del af hjernen bruger vi til at fokusere opmærksomheden på en bestemt opgave, og det hjerneområde bliver stimuleret af meditation - især i den venstre pandelap. Og det, mener forskerne, kan være med til at mindske angst og skabe mere positive tanker, som er blandt arbejdsopgaverne i denne del af hjernen.
Man kan sige, at meditation ændrer hjernen fra at være indstillet på en stresset kæmp eller flygttilstand til at blive mere afslappet og positiv.
Omvendt falder aktiviteten markant i hjernens isselap, som man bruger til at orientere sig i tid og sted. Det stemmer fint overens med, at ens rumopfattelse og afgrænsningen til omgivelserne sættes på vågeblus, så man får fornemmelsen af at glide i ét med universet. Det kan hjerneskanningerne af de mediterende munke bekræfte.
Meditation fremkalder altså en unik fysiologisk tilstand, hvor man opretholder et højt niveau af årvågenhed og funktion i bestemte dele af hjernen, samtidig med at den fremkalder dyb hvile og afspænding. Så der er ikke bare tale om almindelig hvile.
Samtidig falder stofskiftet, åndedrættets hastighed og iltforbruget ganske meget. Hos meget rutinerede meditatorer har man målt et fald i stofskiftet på ikke mindre end 40 pct. Vejrtrækningen kan helt stoppe i kortere perioder.
Aktiviteten i det såkaldt sympatiske nervesystem falder også. Det giver mere ro i hele kroppen. Desuden falder mængden af stress-hormoner fra hypofyse og binyrer akut under meditation, og der sker ændringer i mange andre af kroppens hormonsystemer. Eksperterne er dog ikke helt klar over, hvilken konkret betydning det har.
Når meditation i den grad påvirker vores psyke, har det også en positiv indflydelse på vores modstandskraft over for sygdomme. Der er nemlig en tæt forbindelse mellem hjernen, hormonsystemet og immunforsvaret. Derfor er man mere sårbar over for bl.a. infektioner, når man er stresset. Omvendt kan afspændingsterapi styrke immunforsvaret, så man bl.a. bliver mere modstandsdygtig over for forkølelse. Det gælder ikke mindst for en effektiv anti-stresser som meditation.
Meditation giver udbetaling ved kasse et, når det gælder immunsystemets evne til at danne de antistoffer, som angriber bakterier og virus. I en undersøgelse blev en gruppe personer vaccineret mod influenza. De forsøgsdeltagere, der mediterede, viste sig at være bedre beskyttet mod sygdommen, fordi deres immunsystem producerede flere antistoffer mod influenzavirus. Jo bedre de var til at meditere, jo flere antistoffer producerede de. Samtidig følte de sig bedre tilpas og var ikke så stressede. Også andre videnskabelige undersøgelser bekræfter, at meditation styrker immunforsvaret.
Drømmer du om færre sygedage og et stærkere immunforsvar? Så skal du bare spise disse 8 råvarer.
Ligeledes begynder stadig flere læger at anbefale meditation til at forebygge, lindre eller behandle fx hjertesygdomme, kræft, aids, nedsat frugtbarhed og psykiske lidelser som depression og hyperaktivitet.
I nogle situationer anbefales meditation og beslægtede afspændingsteknikker som tai-chi, qi gong og yoga når andre behandlinger ikke har virket. Andre gange kan meditationen bruges som supplement til anden behandling.
Læger kan fx godt finde på at anbefale meditation til patienter med forhøjet blodtryk. En undersøgelse fra Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles viser, hvordan meditation kan gøre en forskel ganske hurtigt. I forsøget deltog en gruppe hjertepatienter, som for første gang prøvede at meditere. Efter 16 uger med meditation var deres blodtryk faldet betydeligt, og blodprøver afslørede, at deres insulinstofskifte var blevet sundere sammenlignet med en gruppe, der ikke mediterede.
Både forhøjet blodtryk og dårlig insulinfunktion kan på sigt føre til åreforkalkning og blodpropper. Og meget tyder på, at meditation kan være en bremse, der stopper den farlige udvikling. Den amerikanske lægeforenings fagtidsskrift Stroke beskrev for nylig, hvordan risikoen for åreforkalkning i halsarterien (og hermed også for blodprop i hjernen), falder hos mennesker, der dyrker transcendental meditation.
Ved at ultralydsskanne halsarterier kunne forskerne demonstrere, hvordan omkring seks måneders meditation to gange 20 minutter dagligt forebyggede åreforkalkning i blodkarrets væg. Effekten af meditation svarer faktisk til 11 pct. lavere risiko for en blodprop i hjertet og 8-10 pct. lavere risiko for en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen.
Meditation er efterhånden også et accepteret middel til at mindske kroniske smerter. Når man er syg eller har ondt, bliver man bange og urolig. Det forværrer smerterne, så man havner i en ond cirkel. Ved at afspænde og berolige bryder meditation denne spiral.
Også psykologer bruger meditation, fx i ekstreme tilfælde til at dæmpe meget aggressive mennesker som fangerne i det britiske Lancaster-fængsel. Meditation fik fangerne til at føle sig mindre depressive, fjendtlige, håbløse og hjælpeløse. De røg heller ikke så meget mere. Og i et amerikansk fængsel blev kun 56 pct. af de mediterende fængslet igen inden for to år efter udstået straf sammenlignet med 75 pct. af de ikke-mediterende.
Så der er masser af gode grunde til at meditere. Når du først har investeret lidt tid i at lære teknikken, har du fået et genialt værktøj for både krop og sjæl.